22. juli 2019
De grønne udearealer på Broengen bliver flittigt brugt - her er det fødevareminister Dan Jørgensen, der i Socialdemokratiets forrige regeringsperiode sendte en minister forbi i 2014. Foto: Kim Rasmussen
De grønne udearealer på Broengen bliver flittigt brugt - her er det fødevareminister Dan Jørgensen, der i Socialdemokratiets forrige regeringsperiode sendte en minister forbi i 2014. Foto: Kim Rasmussen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Mangfoldigheden trives i Broengen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mangfoldigheden trives i Broengen
Debat Fredensborg - 04. juli 2019 kl. 09:48
Af Medarbejdere i Børneengen og Blomsterengen, Børnehusene Kokkedal
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Som medarbejdere i Børnehusene Kokkedals daginstitutioner Børneengen og Blomsterengen i Broengen i Kokkedal undrer vi os over byrådsmedlem Louise Mehnkes debatindlæg i Frederiksborg Amts avis den 26.06. og i Fredensborg lokalavis den 29.06.

arrow Læs også: Det mangfoldige børneliv: Flyt på institutionerne

Her skriver Louise Mehnke, at hun foreslår, at vores institutioner flyttes fra Broengen og op i lokaler på Kokkedal skole. Argumentet er, at institutionerne i Broengen ikke er tilgængelige for familier i parcelhuskvarterer, så børn ikke mødes på tværs af boligområder, og at daginstitutioner i skolens lokaler vil få flere forældre til at vælge den lokale folkeskole.

Hvis Louise Mehnke havde valgt at besøge eller tale med os, som arbejder med børnene i Broengen, ville hun vide, at noget af det vi lykkes rigtig godt med i Børnehusene Kokkedal netop er at skabe optimale rammer omkring børnenes hverdag i mangfoldige fællesskaber.

I Broengen er vi om nogen mangfoldige. Det er rigtigt, at mange af vores børn og familier bor i Egedalsvænge og Byengen, men vi har også mange børn fra beboelseskvarterer længere væk. Broengen er et samlingspunkt for familier og børn på tværs af hele Kokkedal - ikke kun for børnene i de to institutioner, som har adresse i Broengen, men også for Børnehusene Kokkedals øvrige børnehuse, som har adresser i parcelhuskvartererne. I områdeinstitutionens grønne værksted, som ligger i Broengen, mødes børn og familier året rundt på tværs af institutioner og boligområder omkring pædagogiske aktiviteter, fejring af højtider og forældrearrangementer.

I forhold til Louise Mehnkes forslag om at flytte vores daginstitutioner til Kokkedal skole er vi af den overbevisning, at det er sundt for børnene at skifte omgivelser undervejs og ikke opholde sig det samme sted fra vuggestue til 9./10. klasse. Det er "stort" for børnene, når de skal i skole, og dette betydningsfulde skift, som de også vokser af, vil blive frataget dem, hvis de ikke fysisk skal et nyt sted hen ved skolestart. Derudover mener vi, at der på Kokkedal skole vil blive en alt for massiv mængde af børn på et forholdsvis lille sted, hvis daginstitutionerne flyttede dertil. I Broengen har børnene skønne udendørs rammer med masser af udfoldelsesrum og direkte adgang til naturområderne i nærmiljøet med de yngste børn.

En anden bekymring vi kan have omkring en flytning af institutionslokalerne er, at flere børn end i dag vil blive hentet af deres ældre søskende, når de alligevel er på skolen. Det vil gøre det vanskeligere for os at opretholde det vigtige daglige samarbejde med forældrene, som betyder så meget for børnenes trivsel og læring.

Børnehusene Kokkedal er kendt for sin høje pædagogiske kvalitet, og vi er stolte af, at forældre fra alle typer boligområder er glade for at have deres børn hos os. Derfor synes vi også, det er rigtig ærgerligt, hvis forældrene skal blive påvirkede af Louise Mehnkes ubegrundede bekymringer.

Vi vil opfordre Louise Mehnke til at komme og besøge os i Broengen, så hun ikke behøver bekymre sig unødvendigt.

arrow Dumt at passe børn bag etageejendomme
26. juni 2019 kl. 15:40 Opdateret: kl. 14:05