2. marts 2021
Kongebroen er søens skamfulde blikfang, mener Johannes Borch. Arkivfoto
Kongebroen er søens skamfulde blikfang, mener Johannes Borch. Arkivfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: Søens skamfulde blikfang

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: Søens skamfulde blikfang

Af Johannes Borch, Kirsebærhaven 18, Fredensborg:

Debat Fredensborg - 18. februar 2021 kl. 05:30

Hvor er det i disse dage flot at stå under blå himmel i Slotsparken og skue ud over den isede sø svøbt i snehvide omgivelser.

Når nu pandemien spænder ben for vore kulturelle og sociale arrangementer, er det sørme værdifuldt at have tid til at nyde skoven, søen og den stilhed synet bringer én indeni. Sådan kan jeg nogle gange falde i staver, lige indtil blikket falder på et vrag af en bro nede ved bredden: Kongebroen. Engang en af alle værdsat fødselsdagsgave til en sprællevende Prins Henrik, i dag en skamplet på hans minde og Fredensborg Slotspark.

I normale (læs: coronafri) tider opholder jeg mig ikke i parken ret ofte. Men når jeg gør, rammes jeg øjeblikkeligt af vemod ved synet af den gamle bro, som for mig har stået ramme om mange hyggelige stunder, men som nu står spærret af under dække af reparation. En reparation, der har trukket ud i årevis.

Hvad skal der til for at få broen i stand på ny? Er det økonomi, bureaukrati eller politisk ligegyldighed, der hindrer os? Kan byens borgere og gæster som mig ikke starte en indsamling til at få gang i arbejdet, så Kongebroen atter kan leve op til sit navn?

Nu må butikkerne igen åbne dørene op for kunder. Skal du derfor ud og bytte julegaver?