Tak til Mette Nørgaard for i sit udmærkede debutindlæg i Uge-Nyt 25/11/20 at insistere på øget opmærksomhed på klimavenlighed i de politiske beslutninger.

Hun peger særligt på de store byggeprojekter, hvor hun mener at beslutningstagerne - og det er jo i den sammenhæng især os i byrådet - mangler blik for klimavenlighed. Det blik har vi nu, men det sættes i system fra og med 2021, hvor en beslutning om klimadeklarering af alle politiske initiativer er en del af budgetforliget.

I Venstre har vi blik for, at alle valg - også i forhold til klimapåvirkning - rummer fravalg, og vi har i en række tilfælde stillet konkrete forslag om mere fremtidssikrede klima- og miljømæssige løsninger på opgaverne. Helt tilbage fra 0-energi-kravet til Vilhelmsro-skolen.

I erkendelse af, at vi som lægfolk ikke kan gennemskue alle klimaaspekter af vore beslutninger, foreslog Venstre under 2021-budgetforhandlingerne, at alle politiske sager på dagsordenen systematisk fagligt skal deklareres i forhold til klimaeffekt. For sagen er, at alle valg rummer fravalg, og har sideeffekter. Og vi vil gerne kende dem, FØR vi træffer beslutning, så vi kan forholde os til særligt det klima - og miljømæssige aspekt, og træffe vore politiske beslutninger på et oplyst grundlag. Peger det den rigtige vej, er der noget, der kan forbedres, osv. Det forslag var der selvfølgelig tilslutning til, og fra 2021 vil det af de politiske dagsordner fremgå, hvilken klima - og miljøeffekt det konkrete forslag/initiativ vil have.

Ordningen skal finde sin form, og kan også ende med at blive ressourcekrævende, men da vi er enige om, at vi har en bunden opgave, ligger valget om at kvalificere vore politiske beslutninger lige til højrebenet.