25. oktober 2021
Det må alt andet lige unægtelig være meget billigere at afhente fra 13 fælles affaldsstationer frem for hos 647 husstande. Prisstrukturen er for mig at se ikke gennemskuelig og afspejler ikke de faktiske udgifter for afhentning af affald i vores boligområder, skriver Marianne Lundberg.
Det må alt andet lige unægtelig være meget billigere at afhente fra 13 fælles affaldsstationer frem for hos 647 husstande. Prisstrukturen er for mig at se ikke gennemskuelig og afspejler ikke de faktiske udgifter for afhentning af affald i vores boligområder, skriver Marianne Lundberg.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: Gør betalingen retfærdig

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: Gør betalingen retfærdig
Debat Fredensborg - 13. oktober 2021 kl. 11:28
Af Marianne Lundberg, Formand for AB Hørsholm - Kokkedal

Som formand for boligorganisationen AB Hørsholm - Kokkedal, der har 647 almene lejeboliger i Fredensborg Kommune, vil jeg efter at have hørt på interviewet med Flemming Rømer, bestyrelsesformand for Fredensborg Forsyning, gerne komme med mine betragtninger.

Jeg finder det dybt beklageligt, at Flemming Rømer som politikker ikke kan svare på, hvorfor man i byrådet har valgt en solidarisk affaldspris, idet affaldstømning i vores og i mange andre boligområder omlægges, så der bliver færre afhentningssteder.

Det må alt andet lige unægtelig være meget billigere at afhente fra 13 fælles affaldsstationer frem for hos 647 husstande. Prisstrukturen er for mig at se ikke gennemskuelig og afspejler ikke de faktiske udgifter for afhentning af affald i vores boligområder.

Jeg vil samtidig gerne gøre vores politikkere opmærksom på, at anlægsudgiften til disse nye fælles affaldsstationer, på grund af de mange krav der skal opfyldes, koster minimum fire millioner kroner svarende til 6.182 kroner pr. lejemål. Og det selv om vi har valgt den billigste løsning.

Tilmed har vi i boligorganisationen de sidste 15 år haft vores egen storskraldsordning med afhentning af storskrald og sortering på vores egen lille 'genbrugsstation'. Det er en service, som beboerne allerede betaler til over huslejen, og som også aflaster Fredensborg Forsyning. Hvorfor det ikke skinner igennem i affaldsgebyrerne er mig ubegribeligt.

Det er mit håb og ønske, at politikkerne vil tage problematikken alvorligt, og at de vil arbejde for en mere retfærdig takststruktur på affaldsområdet. Vi arbejder i boligorganisationen hårdt på at optimere driften for at sikre betalelige lejeboliger, så det også er til at få en dejlig lejebolig i Fredensborg kommune uden en skyhøj indtægt. Lad os få en gennemskuelig kostægte prisstruktur.

Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?