4. august 2020
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Vandløbsråd: Svar til Flemming Duus

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vandløbsråd: Svar til Flemming Duus
Debat Faxe - 07. februar 2020 kl. 13:36
Af Finn Hansen og Christina Birkemose, medlemmer af byrådet for Socialdemokratiet i Faxe Kommune
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det er både passende og bekræftende for dialog og demokrati, at du efterspørger bred deltagelse i møderne i dialogforum Faxe Vandløbsråd. Vi sætter pris på at du gerne ser vores deltagelse i et dialogforum om et- ganske rigtigt - kompliceret og afgørende stofområde, som vandplaner er. Vi deltager engageret i arbejdet og følger nøje udviklingen af det fundament, som det videre arbejde skal basere sig på frem mod vedtagelse af ny vandplan.

Vandløbsrådets møder fastlægges ud fra formandens kalender, hvilket er helt korrekt procedure. Det medfører dog ofte, at de fire årlige møder i Vandløbsrådet ligger samtidig med i forvejen stadfæstede møder i udvalg, råd og nævn, som vi byrådsrepræsentanter er udpeget til i kraft af byrådshvervet.

Generelt stemmer vi Socialdemokrater for i sager, der ikke udgør en risiko for vandmiljøet og/ eller strider imod gældende lovgivning eller eksisterende vandplan, baseret på tilgængelig faglig rådgivning fra kvalificerede fagfolk.

Nærdemokratiet er levende - det kommer til udtryk i de mange dialogmøder, borgermøder og andre møder, som alle byrådets 25 medlemmer forsøger at fordele deres tid ud over for at sikre, at Byrådet er repræsenteret dér, hvor dem vi er valgt for, er.

Glædeligt er det også, at samarbejdet i byrådet trods politiske uenigheder dog stadig er i en sådan forfatning, at man kan regne med professionel mødeledelse og referater fra de byrådskollegaer, hvis kalender afgør tid og sted for mødernes afholdelse.

Sundhedsstyrelsen opfordrer nu til at man bruger mundbind i myldretiden: Synes du det er en god idé?