2. juli 2020
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Trafikal infrastruktur er et spørgsmål om byudvikling

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Trafikal infrastruktur er et spørgsmål om byudvikling
Debat Faxe - 25. juni 2020 kl. 15:38
Af Allan Tirsgaard og Michael Christensen Det Konservative Folkeparti i Faxe Kommune
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

På forrige byrådsmøde havde vi rejst sagen om omfartsvejen Gisselfeldvejs forlængelse, fordi vi ikke mener, at alle aspekter i en endelig trafikløsning for Haslev er belyst i de rapporter, der er lavet.

Trafikken kører i dag fra ringvejen ud imod afkørsel 35 ad Bråbyvej/Køgevej. Det er den korteste vej uden anden begrænsning end hastigheden og lyskrydset ved stien mod Sofiendalsskolen.

Prislappen på projektet er over 40 millioner kroner. Derfor skal vi være helt sikre på løsningen.

Der har været forslag om, at man kan benytte afkørsel 36 ved Ulse og lave trafikale forhindringer i Haslev.

Ved kørsel imod nord vil det give otte kilometer ekstra kørsel hver vej i forhold til den direkte igennem Haslev.

Med 225 arbejdsdage giver det 3.600 kilometer ekstra kørsel om året for mange pendlere mod København. Dertil kommer lastbiler med varer til vores butikker, som kommer via afkørsel 35.

Gisselfeldsvejs forlængelse er 500 meter længere end Køgevej/Bråbyvej.

Men kommer man fra Troelstrupvej/Ringvejen kan man spare en hel kilometer ved at køre igennem byen og benytte Københavnsvej.

Trafikanalyserne forudsætter, at der skal laves forhindringer på Køgevej/Bråbyvej, og hvilken konsekvens har det for beboerne ud til vejen?

Biler, der kører med jævn fart, larmer markant mindre, end biler, som bremser og accelererer.

For bilister er det, som med vand. De finder den letteste vej. Derfor skal vi vurdere hele planlægningen for Haslev by.

Vil vi forsat kun bebygge ud imod Teestrup og Bråby? Så vi laver en satellitby, hvor folk skal bruge bil for at handle, komme til læge, tage toget og så videre.

Udbygning mod nord og øst vil nærme sig tilslutningen til motorvejen. Fra fx Nordskovskolen til tilkørsel 35 er der ni kilometer for den foreslåede omfartsvej. Hvis man i dag kører ad Sofiendalsvej og igennem skoven, kan man komme ned på syv kilometer.

Vi skal ikke forkaste tilslutningen ved Ulse, men erkende, at der er mindst to uafhængige projekter, som begge har rigtig stor betydning for udviklingen af hele Faxe Kommune.

Ulse vil afhjælpe trafikken fra Faxe by og Rønnede. Især med tværforbindelsen, der eventuelt kan få en kommunal medfinansiering som i Køge.

Hvad vil vi med Haslev? Hvor stor skal byen være, og hvor skal den vokse?

Er det ikke rigtig mange penge at bruge over 40 millioner nu, hvor der er et gevaldigt hul i kommunekassen? Og er det rimeligt ikke at holde borgermøder forud?

Vi ser frem til følgende løsninger:

1) Et samarbejde med staten om de nordvendte ramper. Her har vi en mulig medsponsor. Det er godt købmandsskab, om det kan gennemføres.

2) En omfattende løsningsmodel for Haslev, der inkluderer udvikling over de næste mange år, så vi sikrer, at borgerne og lodsejerne, som skal afgive jord, er hørt inden.

Har du ændret dine indkøbsvaner i forbindelse med coronakrisen?