19. oktober 2019
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Skal Faxe ende som et solcellelandskab?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Skal Faxe ende som et solcellelandskab?
Debat Faxe - 28. marts 2019 kl. 10:43
Af en lang række borgere i Frenderup
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Der er vist enighed om, at vi må gøre noget og bidrage positivt med vedvarende energi.

Faxe kommune har lige givet den endelige tilladelse til, at Bregentved må opføre solcelleparker tre forskellige steder i kommunen. Det vil dække ca. 244 hektar af kommunen, det samme som ca. 320 fodboldbaner, og der vil derved blive produceret nok energi til at dække el behovet i kommunen.

Det er godt for miljøet og en fin løsning, når man kan kombinere området nær motorvejen, så det ikke generer nogen. Bregentved selv udtaler i LandbrugsAvisen den 19. april 2018, at Bregentved lægger solceller op ad by og motorvej. Hvis de ligger i smuk, fri natur, er de ikke nødvendigvis så pæne.

Store investeringsfirmaer er nu aktive og vil gerne leje jord til solenergi. Lystrup gods har nu søgt om tilladelse til at opføre solceller på deres arealer svarende til ca. 235 fodboldbaner. Markerne ligger i åbent kuperet landskab og langs den skønne Margeritrute nær ved Jomfruens Egede.

Andre godser og landmænd får sandsynligvis samme ide, da der lige nu og helt kortsigtet er flere penge for solcellebranchen i at opføre solcelleparker på markerne end at dyrke jorden, men ny teknologi er på vej og om nogle år, kan der f. eks. lægges solceller i vejnettet, som derved vil være usynligt.

Problemet kan opstå, når politikkerne bliver så forblændet af at få en CO2 reducering, at der gives tilladelse til, at godser og landmænd kan omlægge deres jord til solcelleparker, på områder der ligger i naturskønne omgivelser og er til gene for borgerne.

Den hegnsbeplantning man normalt benytter, står uden løv fra midt oktober til midt maj, hvor der derfor ikke vil være afskærmning i 7 måneder om året.

Vi vil med dette debatoplæg gøre opmærksom på vigtigheden i, at der fra lokal politikkernes side, bliver lavet en strategi, så solcelleparker bliver lagt i industriområder og langs motorveje eller på marker der ligger langt væk fra bebyggelse og ikke skæmmer den skønne natur der ligger i åbent, kuperet og smukt landskab, f.eks. på Margueritruten.

Alle disse betragtninger er ekspert på området, Søren Gram fra Teknologirådet, som rådgiver Folketinget i klima, energi- og miljøspørgsmål enige i, og hans anbefaling til politikerne er, citat: "at solcelleanlæg skal pryde langs motorveje og på tagrygge frem for på landets marker".

Nu vil vi håber, at politikkerne i Faxe kommune og specielt Plan & Kulturudvalget, der er ansvarlige for området, lytter til ekspertrådgivningen, så vi kan bevare den skønne natur og det rige dyreliv og samtidig være en klimavenlig kommune.

Vil du se områderne, der er tale om ved Jomfruens Egede, kan du følge vores Facebook gruppe, Nej tak til solcelleparker i åbent landskab, hvor du også er velkommen til at give din mening til kende, hvis du er enig i vores antagelser om, at solceller er godt, men at de skal placeres, så de ikke skæmmer den skønne natur, vi er så heldige at have i Faxe kommune.

Jens Hansen
Snedkærgårdsvej 47,

Torben Nielsen
Egedevej 155,
Johannes og Heidi Zethof

Egedevej 156,
Peder Nørgaard
Egedevej 131,

Therese Køthemann
Egedevej 131,

Ricky og Elisabeth Nielsen
Egedevej 126,

Erling og Dorte Bagge
Egedevej 125,

Michael og Ulla Krumhausen
Egedevej 142,

Lis Madsen
Egedevej 144,
Lis Mikkelsen

Egedevej 149,
Heidi og Henrik Henriksen

Egedevej 151