24. marts 2019
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: SFO-midler fjernes ikke

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

SFO-midler fjernes ikke
Debat Faxe - 04. marts 2019 kl. 12:36
Af Mikkel B. Dam (LA), formand for børn- og læringsudvalget Hørvænget 8, Haslev
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Svar til Joachim Rex Blankschøn fra BUPL-Sydøst

Nej, BUPL! Den nye tildelingsmodel giver budgetmæssig frihed.

At kalde den nye tildelingsmodel på SFO-området for en udhuling af fritidstilbud, er ikke bare upassende - det er også usandt.

Der bliver nemlig ikke fjernet nogle midler fra SFO'erne. Tværtimod, så har det været et ønske fra fritidstilbuddene, at der for området skabes en mere gennemsigtig og frihedsskabende allokering af områdets midler.

Med den nye tildelingsmodel, skabes der mere frihed til de enkelte institutioner, således at de har mulighed for at indrette et divergerende tilbud. Det synes, jeg er godt!

Når BUPL antyder, at normeringen bliver dårligere, så behøver det ikke at være sandheden. Der er absolut intet, der i den nye tildelingsmodel forhindrer, at institutionerne må bruge de frigivne ressourcer på personale. De 20 børn pr. voksen skal ses som en minimumsnormering. Jeg har en stor tiltro til, at vores SFO-ledere er de bedste til at lave de økonomiske prioriteringer, der sikrer mest mulig kvalitet i vores tilbud.

Det vil klæde BUPL bare engang imellem at tale om andet end normeringer. Normeringer betyder meget, men det betyder altså ikke alt. Jeg vil hellere snakke om en samlet kvalitet i vores SFO-tilbud.

I læserbrevet giver skribenten fra BUPL udtryk for, at han er bekymret for, hvorvidt man vil udnytte deres budgetter til eksempelvis drift af skole.

Jeg kan forsikre BUPL om, at SFO-budgettet gælder SFO'erne og intet andet. Skulle andet vise sig, så er det selvfølgelig i det politiske udvalgs interesse. En kommentar som denne, er alt andet end tillidsskabende.