16. november 2018
Debatindlæg fra Ingeborg Fangel Mo. Foto: Cecilie Hänsch
Debatindlæg fra Ingeborg Fangel Mo. Foto: Cecilie Hänsch
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Opråb fra en tilflytter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Opråb fra en tilflytter
Debat Faxe - 29. oktober 2018 kl. 15:46
Af Ingeborg Fangel Mo, Permatopia 71, 4653 Karise
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Hvem vil sørge for, at der kommer flere ressourcer på børneområdet i Faxe kommune?

Jeg flyttede til Faxe kommune sommer 2016, og var derfor med til valget sidste efterår, Og det glædede mig at sidde til valgmøder og høre hele spektret af politikere bekræfte, at institutions-området var blevet forsømt/ for presset på normering, og at det var noget man ville gøre noget ved asap (Faxe kommune ligger helt i bund med normeringer på landsplan).

Og så har vi siddet her indtil et år efter med vore lange næser - lige indtil i dag, hvor jeg hører at der ER kommet en bevilling til institutionsområdet, endelig!

Men ak, ni millioner forslår ikke langt, når man har (så vidt jeg kan tælle) 13 institutioner, der alle er skåret helt ind til - eller igennem - benet.

Hvis vi er heldige kan de redde sig en halv ekstra pædagog hver, fordelt på en række stuer.

Lad os håbe at kommunen forstår, at dette kun er en spæd begyndelse.

Området skal løftes over de næste 2-4 år, hvis man skal op til et niveau, vi kan være bekendt. Hvor vi som forældre ikke mere oplever kaotiske tilstande med alt for få voksne, når vi henter eller afleverer vore børn i institutioner, hvor personalet gør deres yderste, men har helt urimelige vilkår.

Faxe kommune vil gerne være en tilflytningskommune. Med Permatopia har man sendt et klart progressivt signal: Her vil vi støtte grøn omstilling, her er godt sted for børnefamilier, der vil tænke ansvarligt i forhold til vores allesammens fremtid, her vil vi sammen gøre en forskel!

Den profil tiltrækker ressourcestærke familier. Men de samme familier kommer til at flytte igen, hvis ikke man får løftet både institutions- og skoleområdet i en fart.

Jeg ved, hvad jeg snakker om, for jeg har mange børnefamilie-naboer at diskutere og udveksle erfaringer med, og selv fire børn i tre forskellige offentlige skoler/institutioner

Faxe kommune har i en årrække prioriteret ældreområdet. Det er prisværdigt at ville tage sig af sine ældre medborgere. Men nu er det de smås tur! Dem der ikke har stemmeret, men som udgør vores allesammens fremtid.

Og måske sku vi se hinanden i øjnene, og fremadrettet tænke efter; Vil vi virkelig for enhver pris ha en skattelettelse, sidst her på 0.1 % - eller vil vi hellere bruge de penge på i fællesskab at hjælpe vores børn og unge til en bedre hverdag - og dermed ruste dem til en krævende fremtid? Dét er et vigtigt valg!