9. maj 2021
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Omfartsvejen: Seks gode råd til byrådet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Omfartsvejen: Seks gode råd til byrådet
Opdateret 26. april 2021 kl. 09:46
Debat Faxe - 26. april 2021 kl. 08:45
Af Birgitte Sørensen Skovvang 22, Haslev

Gennem årene har anlæggelsen af en østlig omfartsvej i Haslev været debatteret jævnligt. Byrådet har dog besindet sig indtil sidste år, hvor de gennemtrumfede omfartsvejen - og toppede med idéen om ny boligudbygning - i et forsøg på at afhjælpe trængselsproblemer på Bråbyvej.

I stedet ønsker politikerne at ødelægge et fantastisk område med gammelt istidslandskab med både boligudbygning og en omfartsvej. Oveni det sætter politikerne dyrelivet i Bregnemadeskoven, der er et unikt rekreativt område i tæt forbindelse med byen, under et kæmpe pres. Området er en naturperle med et rigt fugle- og dyreliv, som vi er mange der bruger flittigt.

Opfordringen til byrådet er derfor:

Stop op, tag en timeout og find andre løsninger på en trængselsproblematik, der primært udspiller sig omkring Privatskolen på hverdage i tidsrummet fra klokken 7.45 til 8.

Et område, der aldrig har været dimensioneret til den type skoletrafik, der er i dag, eller til de boligområder der er blevet udstykket.

I den forbindelse er her seks giveaways til jer i byrådet:

1. Skrot den østlige omfartsvej og idéen om boligudbygning. Pas på byens bedste rekreative område, bevar det smukke istidslandskab og den åbne forbindelse til Bregnemadeskoven. Der er andre og mere velegnede steder i Haslev til boligudbygning.

2. Anlæg de manglende ramper på Sydmotorvejen ved Haslev (35) og Bregentved (36). De kan f.eks. placeres i sydlig retning ved afkørsel 36. Husk de fornødne støjvolde. Kan med- eller egenfinansieres.

3. Forbyd tung trafik uden ærinde gennem Haslev.

4. Anlæg en ny adgangsvej fra Ringvejen til Privatskolen og det stadig voksende kvarter omkring denne, så de afskæres adgang fra Bråbyvej. Derved undgås unødige flaskehalse på Bråbyvej.

5. Lav chikaner på Bråbyvej og Køgevej - gerne i kombination med reduceret hastighed fx 30-40 km/t.

6. Tænk i cykelstier og sikre under- og overkørsler så børnene selv kan transportere sig til og fra skole. Det gavner både folkesundheden og miljøet.

Det er ikke en menneskeret at kunne komme hurtigst muligt fra A til B. Det er vigtigt, at vi passer på de oaser, byen har. Og pendlere kan flyttes over i toget, så vinder miljøet også ved denne løsning.

Planlægger du at holde den kommende sommerferie uden for Danmarks grænser?