18. maj 2021
Billede
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nye Borgelige, kort sagt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nye Borgelige, kort sagt
Debat Faxe - 30. april 2021 kl. 23:07
Af Bjarne Hilmersson Strandmældevej 2, Strøby Egede

Vi kunne læse i avisen, at Nye Borgelige (NB) er klar til kommunalvalget i Faxe og Stevns.

En hel side fik de til at fortælle stort set ingenting, udover at vi skal have flere på førtidspension og få anlagt nogle flere cykelstier, så de kan cykle og køre knallert, uden at frygte for deres liv.

Formanden for NB i Faxe hedder René Nielsen, og han er klar i mælet.

Kort sagt vil han kæmpe for udvikling og mindre afvikling. Hvad ligger der i det udsagn? Åbenbart noget med kultur og natur. Bliver vælgeren klogere af at læse dette? Næh, og måske er det derfor, vi skal have mere borger og mindre kommune ind i den måde, vi arbejder på.

Henrik Berg er åbenbart sikker på mindst en stemme. Nemlig hans datters, der syntes, at han er et brokhovede, så han går til valg på noget han kalder sund fornuft. Det er blandt andet at lave en grøn kommune og droppe videoer, der sælger kommunen.

Der er kort tid til at planlægge den kommende valgkamp, siger de i NB. Som vælger ville det være rart at vide, hvad NBs planer er på velfærdsområdet. Udover at det skal være muligt for børnene at blive meldt ind på den lokale skole.

Hvilke tanker gør NB sig med maden til de ældre på plejehjemmene. Skal de have frisklavet mad hver dag, eller opvarmet flere dage gammelt mad. De ældre hjemmeboende har ofte svært ved at passe have og holde hjemmet. Skal de have mere hjælp til dette?

Mange ældre sidder ensomme på plejehjemmene, hvordan tænker NB at gøre livet lettere for dem. Vil NB f.eks. lave flere spændende udflugter. Og hvad vil NB gøre mere for de demente?

Spørgsmålene kunne også dreje sig om de mindre børn, og de der går i skole er også vigtige. Eller hvad med dem, der ikke kører på cykel eller knallert til arbejde. Måske de skal køre til København eller Hillerød. Og hvad med adgang til motorvejene?

Svar udbedes. God valgkamp.

Siden oktober sidste år har det været obligatorisk at bruge mundbind i blandt andet det offentlige rum og detailhandlen. Ønsker du, at mundbindet droppes hurtigst muligt?