16. juli 2019
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ikke flere dobbelthuse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ikke flere dobbelthuse
Debat Faxe - 30. januar 2019 kl. 21:18
Af Mette Klüver & Pilon Foghmar Drosselvej 37c, Karise
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Vi ønsker ikke flere dobbelthuse i Karise.

Vi ønsker derimod at bevare byens særkende med parcelhus bebyggelse som den lille stationsby med fine forbindelser til Køge og videre til København.

Faxe kommune lokalplan 200-26 er til høring. Denne indeholder forslag om dobbelthuse nord for Drosselvej - som etape 1, 2 og 3.

En privat bygherre vil gerne bygge dobbelthuse.

Men blot fordi en privat bygherre byder sig til, skal man ikke tage imod det med kyshånd, når dobbelthuse ikke passer til byens særkende, som er parcelhuse.

I »Udviklingsstrategi for Karise 2016« står der bl.a. at Karise byområde er repræsenteret med en overvægt af 40 - 49 årige og en underrepræsentation af 20 - 39 årige.

Karise har brug for at tiltrække nye borgere i alderen 20 - 39 år; dvs. børnefamilier, der hovedsageligt ønsker at bygge eget hus, som de selv kan præge.

Børnefamilier bliver ikke tiltrukket af dobbelthuse, hvor kvadratmeterne er små.

Det nærliggende område er landsbyidyl i form af bondehuse med bindingsværk og en gård med hestefold. Hertil passer dobbelthuse slet, slet ikke.

Faxe Kommune skal holde sig til som tidligere udmeldt at bygge vest for Karl Af Rises Vej.

Og leve op til sit eget udsagn i »Faxe Kommuneplan 2013«, hvor der står:

"...Hidtil har boligbygningen været den planlægningsmæssige hovedopgave i Karise. Imidlertid vil byrådet gerne indgå i en borgerrettet dialog om en fornyelse af den bevarende lokalplan for bymidten, og i den sammenhæng se på en samlet områdefornyelses-indsats med henblik på forskønnelse, byomdannelse og nyt tilpasset byggeri til styrkelse af byens hovedstrøg og særkende..."

Det sidste ser vi Kariseborgere frem til.

Lokalplan 200-26 er i høring frem til 7. februar 2019.