30. marts 2020
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: En af de sjældne der roser sundhedssystemet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

En af de sjældne der roser sundhedssystemet
Debat Faxe - 03. februar 2020 kl. 11:20
Af Eddie Van Lüthje Svinget 5, Faxe Ladeplads
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Svar på Ulf Lindows debatindlæg:

Ulf, Du har haft en god, omend kortvarig oplevelse med sundhedsvæsenet. Noget de fleste er alt for hurtige til at rette kritik imod. Jeg har derimod haft en langvarig pardans med Region Sjællands hospitaler fra Nykøbing Falster, Slagelse, Næstved, Rigshospitalet og ikke mindst Roskilde.

Siden 2009, hvor jeg fik min første blodprop i hjernen, har jeg haft i alt fem blodpropper. Hver gang babu til trombolysen på Roskilde og senere genoptræning i Slagelse og Haslev.

Det er lykkedes dem og mig selv ved benhård genoptræning at komme på egne ben igen hver gang. Med et par bump undervejs. Efter den fjerde blodprop konstaterede de i Næstved, at jeg havde kræft i blæren. Operation i Næstved gik fint, overført til Rigshospitalet, hvor de opererede den anden side af blæren, igen succes - kræften er væk.

Desværre overså Rigshospitalet, at såret efter operationen lukkede af for afløbet fra nyre til blære. Det stoppede nyrefunktionen og gav mig i næsten to år tre ugentlige ture til Roskilde Dialyseafsnit.

Egentlig skulle det have være resten af mit liv, men lige før julen 2019 kom der ganske svagt liv i min højre nyre igen, og (om alt fortsat går vel) kan jeg i 2020 nøjes med en månedlig blodprøve og et tjek på Roskilde Dialyse. En næsten mirakuløs historie - men helt sikkert hjulpet på vej af de fantastiske læger, sygeplejersker, portører, sekretærer på samtlige regionens hospitaler. Så jeg takker for al hjælp og tilbagevenden til et »nyt« liv. Hilsen fra en taknemmelig, ung mand på 76 år.