23. april 2019
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: Gør skoledagene kortere i Faxe

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: Gør skoledagene kortere i Faxe
Debat Faxe - 19. marts 2019 kl. 10:29
Af Mikkel B. Dam (LA), Udvalgsformand Faxe Kommune og Jacob Mark (SF), Undervisningsordfører og medlem af Folketinget
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Et bredt flertal af folketingets partier har indgået en aftale om justeringer af folkeskolen. Det betyder, at fem års jerngreb om folkeskolen nu er løsnet op. Det er vi rigtig glade for. Både LA og SF har kæmpet hårdt for at sikre mere frihed til skolerne.

Aftalen betyder blandt andet, at skoledagen bliver kortere for de mindste børn. Her bliver skoleugen 2 ¼ time kortere. For de resterende klassetrin betyder aftalen en øget frihed til lokalt at konvertere timer om, så der i stedet kommer flere voksne i undervisningen, samtidig med at skoleugen afkortes. Det er der brug for. Det er vigtigt, at der fokuseres på kvalitet frem for kvantitet, hvor alle børn både bliver set og hørt.

Skolerne i Faxe Kommune er allerede nu i gang med at planlægge næste skoleår. Og en opfordringer herfra skal være: Brug aftalen - og gør skoledagen kortere. Der er ikke bevis for, at lange skoledage gør eleverne dygtigere. Det er i stedet kvaliteten af de timer, som børnene har, der virkelig betyder noget. Aftalen er et frihedsbrev til jer, hvor I får mulighed og plads til lokalt at vægte indhold.

Brug pengene, som I sparer ved afkortningen til at skabe en mere varieret skoledag, hvor nysgerrigheden hos børnene prioriteres, og hvor undervisningen skabes ud fra den aktuelle kontekst. Det kan være læseforløb, åben skole, projektuger eller større prioritering af linje-profil fagene. Lyt til eleverne - Hvad vil de? Medindflydelse og elevselvstændighed er en kæmpe motivationsfaktor. Og dette er bare få eksempler, der skaber værdi for eleverne - også i Faxe.