18. oktober 2021
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: En fremmed i dit hus hver dag - noget for dig?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: En fremmed i dit hus hver dag - noget for dig?
Debat Faxe - 13. september 2021 kl. 13:03
Af Randi Onsberg Johansson, byrådskandidat for Socialdemokratiet, Vestergade 17, Faxe

Hvad siger du til det? Et nyt ansigt, et nyt menneske der hver dag kan låse sig ind i dit hjem, skal vises vej til støvsugeren, eller hjælpe dig i badet - en ny du skal forholde dig til.

Det er tæt på virkeligheden for rigtig mange ældre eller andre der har behov for hjælp fra vores hjemmepleje.

Jeg husker min egen farmor, bundet til en lejlighed på 2. sal på Nørrebro, og når hun bekymret fortalte om, at hun havde fået varslet, at om en måned kom der en ny hjemmehjælper til hende, fordi den normale skiftede job.

Jeg har selv, efter en alvorlig skade, kortvarigt haft behov for hjemmehjælp, mens jeg var i genoptræning og kæmpede mig tilbage til arbejdslivet. Så vidt jeg husker, så jeg aldrig den samme person to gange - jeg blev automatiseret!

På en af mine ture rundt i kommunen, kom jeg i snak med flere af jer der får hjemmehjælp af den ene eller anden årsag. Og helt overvejende er en af de største udfordringer, at du aldrig ved, hvem der kommer.

Du skal hver dag forholde dig til et nyt menneske, som du aldrig rigtig lærer at kende, og det skaber utryghed for dig, at du ikke ved hvem der kommer - og det kan jeg godt forstå.

Det kan heller ikke være sjovt for vores ansatte. Er det ikke langt de fleste mennesker inden for omsorgsområdet, som har det bedst ved at føle en mere personlig kontakt til dem de hjælper?

Det må være muligt at planlægge anderledes, så du kender de få, der skal hjem til dig - til gavn for både dig og din hjemmehjælper.

Rejser du til udlandet i år?