24. juli 2021
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: Bruger vi for lidt eller for meget på ældreområdet?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: Bruger vi for lidt eller for meget på ældreområdet?
Debat Faxe - 14. juli 2021 kl. 09:56
Af Camilla Meyer Borupvej 66, Rønnede Byrådsmedlem og borgmesterkandidat Socialdemokratiet

Jeg tænker, vi skal værne om hjælpen til de ældre. Vi skal investere, for at kunne rekruttere og udvikle - så vi kan sikre kvaliteten og sikre at vi har uddannede medarbejdere med rette kvalifikationer og kompetencer.

I Faxe kommune ligger udgifterne til ældre ifølge FOA tættest på de kommuner i Danmark der bruger mindst per borger.

I Socialdemokratiet ønsker vi ikke velfærdsforringelser. Vi ønsker en velfungerende ældresektor med fokus på, at du som ældre borger får en værdig alderdom med givende fællesskaber. Som ældre skal du opleve tryghed, hvad enten klarer dig selv, er tilknyttet hjemmeplejen eller bor på et af kommunens plejecentre. Alle skal opleve at få nødvendig støtte og hjælp, når behovet er der.

I FOA's nye undersøgelse ser jeg, at der i Faxe kommune bruges 38.812 kroner i 2018 og 39.565 kroner i 2021 per borger over 67 år.

Det er en lille udvikling i udgift på 753 kroner svarende til en stigning på kun 1,9 pct.

Men hvad jeg oplever som mest bekymrende er, at udgifterne på ældreområdet for borgere over 67 år udvikler sig meget forskelligt mellem de danske kommuner.

Den kommune, som bruger mest på ældreområdet, bruger næsten dobbelt så meget som den, der bruger mindst.

Således bruger de i Brøndby Kommune 65.423 kroner per ældre over 67 år, mens de i Syddjurs Kommune bruger 34.481 kroner om året.

I Faxe Kommune er vores forbrug tættere på Syddjurs end Brøndby.

Det kan betyde, at vi i Faxe er super effektive og får meget ud af det afsatte budget - at medarbejderne når mange borgere på en arbejdsdag.

Men det kan også betyde, at vi ikke har et særlig højt serviceniveau. Der er lidt tid per indsats til borgerne. Svaret ligger nok i en kombination.

At vi ikke har prangende forhold har betydning for borgerne - men det gør det også svært at rekruttere nye sosu-medarbejdere. For sosu-medarbejdere er i høj kurs.

Alle kommuner kappes om at ansætte de samme eftertragtede medarbejdere.

Hvis forholdene er bedre i en nabokommune, så vil de fleste nok tage ansættelse der.

Og der er ikke langt at køre på arbejde til Brøndby, hvis man kan få både bedre arbejdsforhold, levere bedre service og får en bedre løn.

Det afsatte budget, den oplevede kvalitet af borgere og rekruttering hænger nøje sammen.

Glæder du dig til, at Tour de France kommer til Danmark i 2022