21. september 2018
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Betjentene skal skyde for at ramme

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Betjentene skal skyde for at ramme
Debat Faxe - 31. august 2018 kl. 20:42
Af Lars Christensen Gartnervej 13 Faxe Ladeplads Medlem af Enhedslisten
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Betjentene skal skyde for at ramme.

Det var Steen Petersens korte melding til det spanske politi. Hverken mere eller mindre. Det må da være til at forstå for alle. For Steen Petersen angiver jo lige præcis kun en løsning. Skyd og ram!

Derfor må den pressemeddelelse som Eli Jacobi Nielsen på vegne af DF Faxe udsendte undre mange. Der beklages med god grund, at Steen Petersen tog resten af beskæftigelses og integrationsudvalget til indtægt for sine holdninger. Det der undrer er naturligvis, at Eli Jacobi Nielsen skriver, at Steen Petersens opslag kan skabe tvivl og usikkerhed.

Hvad er der at være i tvivl om? Jeg er helt sikker på, at enhver betjent, gendarm, soldat kan forstå en sådan besked. Derfor giver Eli Jacobi Nielsens opslag jo fri fantasi til at fortolke dette som man har lyst. Man kan jo også spørge DF Faxe om de i virkeligheden støtter Steen Petersens opslag, men bare ikke vil stå ved det?

Meget af denne disput, ikke at skyde på andre, men holdningen til integration af nye beboere i Faxe kommune har jo kørt gennem flere år. Hver gang diverse regeringer har sendt puljepenge til kommunerne for derigennem, at få flere flygtninge/indvandrere ind på arbejdsmarkedet og dermed gøre dem selvforsørgende, har DF stemt imod i Faxe byråd.

Jeg anerkender, at det er DF holdning at flygtninge skal sendes hjem. Men er det ikke på flere måder dumt at sige nej til de midler staten tilbyder. Hver gang Faxe kommune får en borger i arbejde er det penge der er sparet for kommunen. Penge der er rigtig meget brug for andre steder. Skoler, plejehjem, børneinstitutioner.

DF Faxe stemmer nej hver gang. Men sådan gør DF jo ikke i alle kommuner. DF's finanslovsordfører Rene Christensen er medlem af Guldborgsund Byråd. Her har alle partier i byrådet stemt ja til at modtage integrationsmidler. Det skal blive spændende at se om en ny DF formand for Beskæftigelses og integrationsudvalget vil have samme pragmatiske holdning som sin finanslovsordfører fra Guldborgsund?