22. oktober 2020
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Vi lytter til seniorerne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vi lytter til seniorerne
Debat Egedal - 15. september 2020 kl. 05:31
Af gruppeformand Ulrik John Nielsen, Lokallisten Ny Egedal

Debat
Egedal: Det er med stor tilfredshed, at jeg på torsdagens budgetborgermøde under planudvalgets seance lyttede mig til, at der nu endelig er lydhørhed og en politisk vilje til, at Egedal Kommune vil sætte gang i proceduren med seniorbofællesskaber på Krogholmvej i Stenløse og også i Ganløse ved Ganløseparken.

Dette er noget, jeg har plæderet og kæmpet hårdt for de sidste tre år.

Vi har lyttet til seniorrådet og bylauget, der i flere år har efterlyst netop mindre huse og mindre bebyggelser, steder der er hyggelige og trygge at bo i og med et fællesskab.

På borgermødet fremførte seniorrådets formand Bjarne Larsen igen, at disse boliger er et stort, stort ønske blandt seniorer/seniorrådet i Egedal. Og med øje på, at der de næste år bliver flere ældre, er det rettidig omhu at lytte og også handle på netop dette politisk.

Så fra Lokallisten Ny Egedal er der stor glæde og tilfredshed med, at der nu er politisk fokus på seniorbofællesskaber i Egedal (andel og ejer).

Vi har i budgetforhandlingerne igen budt ind med, at der skal sættes midler af til netop udarbejdelse af kommuneplan og lokalplan for området.

Hos Lokallisten Ny Egedal mener vi også, at netop disse bofællesskaber skal udbredes i alle bysamfund i Egedal Kommune. Det vil også medføre en vis rotation i boligmassen og styrke økonomien på sigt i kommunen med nye unge stærke skatteborgere. Og det vil også være spændende at tænke seniorbofællesskaber ind i et nyt område ved Kildedal Nords helhedsplan.

Det skal være godt at være ældre i Egedal Kommune.

Skal der være en forældelsesfrist for, hvor langt tilbage man kan rejse anklage om en krænkelse?