10. april 2020
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Tennishal i gave vil frigøre plads i hallerne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tennishal i gave vil frigøre plads i hallerne
Debat Egedal - 04. marts 2020 kl. 21:01
Af cheftræner i Ledøje-Smørum Tennisklub Frederik Hausner Petersen, Toggangen 1, 2730 Herlev
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Debat
Egedal: Kære Karsten
Jeg kan ikke lade være med at bide mærke i dit læsersvar til Mikkel ang. manglende haltider til de unge håndboldspillere.. (https://sn.dk/.../Borgmestersvar-Egedal-Kommun.../artikel/918756)

Du nævner i dit svar, at »Egedal Kommune bakker op omkring de lokale idrætsforeninger« - heriblandt at I som kommune i øvrigt vil finansiere driftsomkostningerne og lysanlægget til LSFs nye kunststofbane. Det er jo dejligt.

Men hvad i alverden er det så, der tager jer så lang tid at overveje, om I vil tage imod en gave fra en investor, som vil forære en indendørs tennishal med fire indendørs tennisbaner samt fire padelbaner!? Han mangler kun en grund at bygge den på!

Jeg sad med til fordelingsmødet forleden - og ligesom håndbold er vi i tennisklubben i en positiv udvikling med flere medlemmer. Faktisk har det gået os så godt, at vi blev anerkendt med prisen som Årets Tennisklub af det danske tennis forbund. Det ligger der sgu mange timers hårdt arbejde i, og det er ikke noget, vi er kommet sovende til.

Til fordelingsmødet bliver der så sagt, at alle foreninger igen får de tider, som de tidligere har haft, hvis der har været børn på træningen i den forgangne sæson. Så sidder jeg tilbage som foreningsmand og tænker, hvordan i alverden jeg nogensinde skal kunne vækste i det halve år, hvor min klub får tilbudt de samme (undskyld udtrykket) skodtider, som vi har haft de seneste 10 år - uden mulighed for at ændre på strukturen eller træningsdage.

Jeg har i mange år været en ildsjæl i tennisklubben og modtog i 2015 også jeres pris som ungdomsleder (https://sn.dk/.../Frederik-giver-glaeden-ved-t.../artikel/529383). Jeg skal være ærlig at sige, at man automatisk i vinterhalvåret bliver totalt demotiveret i.f.t. rekruttering o.s.v., når man på forhånd allerede ved, at der ingen opbakning er fra kommunens side.

Vores oplæg har de seneste tre år gået på, at kommunen ikke skulle bruge penge på at opføre eller drifte hallen, men at I blot skulle stille en grund til rådighed. Det ville frigøre en masse plads i vores i forvejen meget trængte haller.

Kom nu Karsten - kom og spil med, som overskriften så fint siger i dit svar. Og få nu resten af kommunen med - det kan sgu ikke være så svært, når effekterne er så åbenlyse.

Gaver som denne er ikke noget, man får tilbudt hver dag ? Så tænk jer nu om, inden den går videre til den næste kommune...