21. maj 2019
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nye borgere står altså ikke i kø til Egedal

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nye borgere står altså ikke i kø til Egedal
Debat Egedal - 13. maj 2019 kl. 15:19
Af medlem af bestyrelsen for de radikale i Egedal Anders Larsen (R), Æblevangen 23, 2765 Smørum
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Debat
Er Egedals investeringsplan realistisk? Der er cirka 330.000 borgere, der flytter mellem kommunerne i Danmark. Nogle (gode?) kommuner har netto tilflytninger. De får nye (skatte)borgere. Nogle (mindre gode?) kommuner har nettofraflytninger. Det kan kaldes stemme med fødderne. Samlet set er nettoflytningen for alle kommuner nul.

Baseret på de sammenligningskommuner, der blev brugt ved analysen af Egedals økonomi (Vive, 2017), valgte vi at sammenligne Egedal med seks andre kommuner. Tallet i parantes er nettotilflytninger de sidste fem år 2014 til 2018: Solrød (205), Greve (198), Allerød (177), Hillerød (176), Gribskov (17), Ishøj (-16) og Egedal (-50) (Kilde: Danmarks Statistik)

Det ses, at Solrød ligger i toppen. Egedal i bunden. Det kan for Egedal (baseret på Indenrigsministeriets nøgletal for Egedal) oversættes til et årligt tab i skatteindtægter på knapt tre millioner kroner for 50 indbyggere.

Målt på denne måde er de tre mest populære kommuner i hele Danmark: Århus (860), Ålborg (602) og Roskilde (360). Og de mindst populære er Ringkøbing-Skjern (-393), Esbjerg (-469) og Frederiksberg (-898).

Der er mange tolkninger af disse tal. For eksempel kunne det tænkes, at når Esbjerg ligger så dårligt skyldes det, at off-shoreindustrien indskrænker. Og for Frederiksberg et klemt boligmarked.

Men tankevækkende er det vel, at nabokommunen Roskilde i gennemsnit over de fem år har haft en årlig nettotilflytning på 360 nye borgere årligt, mens Egedal har haft en fraflytning på 50. Forklaringen bliver rent gætteværk. Selv om Esbjerg og Frederiksberg er store kommuner og har stor nettofraflytning, er det alligevel sådan, at kommuner med stor tilflytning er markant større end kommuner med stor fraflytning. Så måske har vi ikke set enden på affolkningen af landområder endnu.

Og hvad kan man så bruge det til? Det stiller spørgsmålstegn ved realismen i Egedals investeringsplan med forudsætningen om de mange kommende tilflyttere, der skal give os en bedre driftsbalance. Hertil en forudsætning om en stigning i børnetallet sammenholdt med Egedals dårlige normeringer. Normeringer vi i Det Radikale Venstre meget gerne vil gøre noget ved, ligesom de nu klogeligt har gjort på Frederiksberg.

Et spørgsmål er også om de meget positive beskrivelser, der findes i Egedals planarbejde, holder vand i potentielle tilflytteres øjne. Sammenholdt med at Egedal på nogle parametre kan ses som en udkantskommune.

Måske er det et lyspunkt at der i 2018 (det første år med tre radikale i byrådet) var en nettotilflytning til Egedal.