23. juni 2021
Claus Bruncke skriver om butikslivet i Ølstykke Stationsby. Arkivfoto
Claus Bruncke skriver om butikslivet i Ølstykke Stationsby. Arkivfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Læserbrev: Vil vi have butikker i Ølstykke Stationsby?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Læserbrev: Vil vi have butikker i Ølstykke Stationsby?

Læserbrev fra Claus Bruncke om butikslivet i Ølstykke Stationsby

Debat Egedal - 05. juni 2021 kl. 10:15

Claus Bruncke, spidskandidat for NB ved KV21 Engvej 85, 3650 Ølstykke

Mange vil erindre, at købmand Jacob Toustrup, Rema, Ølstykke Stationsby, for et antal måneder siden gennemførte en underskriftindsamling med det formål at påvirke Egedal Kommune til at udstede byggetilladelse til et nyt Rema-supermarked på den nu tidligere planteskolegrund - dengang ejet af Bo Juhl Jacobsen.

Der har siden været stille om sagen, og de bemærkelsesværdigt mange underskrifter har tydeligvis ikke gjort indtryk på Egedal Kommune.

Forud for underskriftindsamlingen lå måneders - hvis ikke års - tovtrækkeri og forhandlinger om sagen.

Som bekendt er den indtil videre endt med, at Rema købte grunden uden at have byggetilladelsen i den forventning, at fornuftens vinde på et tidspunkt ville blæse fra Egedal Rådhus. Der er indtil videre vindstille.

Angiveligt er argumentet for ikke at ville udstede byggetilladelsen, at kommunen ikke vil bidrage til at udslette det sidste liv i stationsbyen nær stationen.

I første omgang et sympatisk argument, men som selvfølgelig ikke holder vand. For hvad hjælper det at tvinge købmand Toustrup til at blive, hvis han ender med at måtte dreje nøglen, fordi han ikke længere kan få enderne til at mødes logistisk?

Det har også været nævnt, at der skulle være et par obstruktioner i planloven, men hvor der er vilje, er der en vej - og ingen tror vel i ramme alvor på, at Rema køber grunden, hvis det var definitivt afgjort, at der ikke ville kunne bygges et stort moderne supermarked.

Alle i stationsbyen ved, at der ved den nuværende butik, som altså er den ene af to tilbageværende, er katastrofale parkeringsforhold, hvilket får kunder til at fravælge butikken, hvorefter de handler udenbys.

Og efterhånden som Danmark atter åbner op, vil pendlerne igen besætte p-pladsen bagved, hvilket gør adgangsforhold med store lastbiler problematiske og kaotiske.

Læg dertil, at butikken er udslidt og trang, og at Jacob Tousby som følge deraf må køre med begrænset sortiment.

Nye Borgerlige vil tilgodese og støtte lokale erhverv - herunder butikshandelen. Den aktuelle sag er et typeeksempel på en succeshistorie, som skal have lov at leve. Det fortjener købmanden - og det fortjener borgerne i stationsbyen.

Egedal Kommune må bide til bolle og se at få givet den byggetilladelse!

Hvis kommunen igen skulle glemme det, skal Nye Borgerlige nok minde jer om det, når vi kommer i byrådet til november. Selvom Egedal By er i rivende udvikling, bor der stadig 5.500 mennesker i stationsbyen. Og skulle det gå sådan, at disse 5.500 mennesker ender med kun at have et sted at handle, så kan vi glemme alt om, at det kun tager fem minutter ...

Det er vi ikke tjent med!

Afdelinger på sygehuse i hele landet er nu ramt af strejke, fordi to tredjedele af sygeplejerskerne stemte nej til det nye forslag til overenskomst. Forstå du deres løn-utilfredshed?