2. august 2021
Alt tyder på, at Egedal Kommune går et presset budget i møde, men det må ikke gå ud over de ældre borgere, lyder det fra kandidat til kommunevalget. Modelfoto
Alt tyder på, at Egedal Kommune går et presset budget i møde, men det må ikke gå ud over de ældre borgere, lyder det fra kandidat til kommunevalget. Modelfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Læserbrev: Presset budget må ikke påvirke ældreplejen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Læserbrev: Presset budget må ikke påvirke ældreplejen

"For mig som konservativ kandidat til KV 21, er det vigtigt, at de ældre i Egedal ikke er bekymrede for, om de får den pleje og omsorg, de har behov for," skriver Susanne Christensen, kandidat for Konservative i Egedal

Debat Egedal - 13. juli 2021 kl. 08:31
Af Susanne Christensen, Astershaven 297, 2765 Smørum

I Lokalavisen den 7. juli 2021 kan man læse et indlæg om, at både servicerammen og socialområdet er under pres, og at Egedal ser ind i et udfordret budget 2022, hvor der skal skrues ned for store armbevægelser og op for kreative løsninger, der kan sikre et budget i balance.

Kommunaldirektør Christine Brochdorf tilkendegiver iflg. indlægget, at administrationen vil aflevere et budget i balance, hvor der ikke skal findes en masse besparelser.

Der er stor forskel på, hvor mange timer hjemmehjælp borgerne i landets kommuner får tildelt. Antallet at timer svinger fra 1,6 - 5,8 timer om ugen for ældre over 80 år. Selv om der skal tages forbehold for, at der i nogle kommuner bor ældre, som har mindre brug for hjælp end i andre kommuner, er den hjælp man kan få, afhængig af hvilken kommune man bor i, da det, som det ser ud i dag, er en politisk prioritering. Det betyder, at nogle svage borgere med behov for hjælp får mindre hjælp end andre.

Grundlæggende mener jeg ikke, at hjælp til de ældre skal være afhængig af hvor man bor, men at hjælpen skal gives ud fra en individuel faglig vurdering af de borgere, der har behov for hjælp.

Som kommune skal vi levere en værdig ældrepleje, hvor fundamentet er høj faglighed og kvalitet i både omsorgen og den personlige pleje, og det kræver bl.a. et øget fokus på, at flere får mulighed for at tage en sundhedsfaglig uddannelse.

Der blev på sidste års finanslov afsat midler til at styrke ældreplejen. 425 millioner kroner til 2021, 450 millioner kroner årligt til 2022 og 2023 og 500 millioner kr. årligt fra 2024 og frem. Midlerne skal anvendes til højere faglighed og flere ansatte i ældreplejen. Målsætningen er, at kommunerne ansætter 1000 medarbejdere mere i ældreplejen, og at flere får mulighed for at tage en social- og sundhedsfaglig uddannelse.

Christine Brochdorf understreger også, at Egedals budget stadig er i den tidlige fase med flere ubekendte. For mig som konservativ kandidat til KV 21, er det vigtigt, at de ældre i Egedal ikke er bekymrede for, om de får den pleje og omsorg, de har behov for. Derfor vil jeg arbejde for, at Egedal fremadrettet ikke kun har et budget i balance, men et budget hvor de midler finansloven har udmøntet til styrkelse af ældreområdet, anvendes så de ældre kan mærke en reel og positiv forandring i hverdagen.

Vil du gerne arbejde mere hjemmefra?