12. december 2018
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Godt gået, Egedal Kommune

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Godt gået, Egedal Kommune
Debat Egedal - 30. november 2018 kl. 15:38
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Debat
Egedal: På mødet i kommunalbestyrelse den 28. november blev det besluttet at Egedal vil stoppe med at investere i sorte klimabelastende teknologier.

Det er grund til at udtale et well-done. Det er et helt naturligt skridt. En opbakning til Den Europæiske Union, der på den storpolitiske scene går forrest og til den danske Venstre-ledede regering, der også går den rigtige vej i EU.

Pinligt havde det været, hvis vores borgmester eller kommunaldirektør var gået i byen med, at man ville påvirke de sorte selskaber indefra. Det skete for kommunaldirektøren i en meget stor dansk by.

Man kan så spørge, hvad det koster? Svaret herpå er, at det i teorien koster, når der er nogle investeringstyper (sorte investeringer), man må se bort fra. Men i praksis er det svært at spore et tab ved at se bort fra sorte investeringer. Så svaret er, at det i praksis koster meget lidt; måske snarere ingenting.

Det rigtigste er, at investeringsstrategien ikke er for langt væk fra det, borgerne ønsker. Og borgerne ønsker ikke at støtte for eksempel sorte investeringer, tobaksindustrien, børnearbejde, bosættelser på Vestbredden, der strider mod folkeretten, udryddelse af dyrearter, fordi regnskoven brændes ned m.v..

Borgerne ønsker etisk forsvarlige investeringer.

Hvis ikke Egedal har opstillet en samlet investeringsstrategi, er det måske nu, det bør ske.

Som radikal er det naturligvis også tilfredsstillende, at forslaget var radikalt.