30. november 2020
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: Ledøje har brug for en lokal busforbindelse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: Ledøje har brug for en lokal busforbindelse
Debat Egedal - 21. oktober 2020 kl. 08:51
Af Bettina Zarp, Byrådsmedlem for Lokallisten Ny Egedal

Debat
Egedal: Der er en gammel børnesang der lyder: »Hjulene på bussen drejer rundt, rundt, rundt«, men det gør de desværre ikke i den skønne lille by, Ledøje.

Her har busdriften siden 2017 rent ud sagt, været noget værre MØG... Der er ingen grund til, at skrive et langt læserbrev, omkring hvordan den lille by er blevet taget til fange. Dog vil jeg påpege, hvordan borgerne i Ledøje er fanget i et spil med busomlægninger, mindre busforbindelser og forringelse for de borgere, som arbejder eller bor på plejehjemmet Porsebakken eller andre steder i Ledøje. Mange af de borgere er afhængig af bussen som transportmiddel.

Busdriften i og omkring Ledøje/Smørum var da også noget af det, jeg gik til valg på i 2017. Og hvad er der så sket fra min side af?

Jeg har tænkt ud af boksen, og har gentagne gange forsøgt at råbe administrationen og vores Teknik- og Miljøudvalgsformand Bo Vesth op i netop denne sag. Jeg har foreslået Bo Vesth, at vi sammen kunne tage en tur med Frø-Bussen. Her kunne vi med vores egne ører og øjne både se og opleve, hvad denne anderledes busforbindelse kunne skabe. Udover at skabe transport til og fra borgernes ønskede ankomststeder, eller påstigningssteder kunne vi få et samlet overblik over fællesskab, ensomhedsbekæmpelse og et trygt fællesskab i nærmiljøet.

Og hvad er så Frøen? Frøen er en lokal delebus administreret af Jungshoved Lokalråd, og den er støttet af Vordingborg kommune, som et forsøg i foreløbig tre år. Ja, jeg må da rose Vordingborg kommune for, at de har været modige og turdet tænke anderledes og ud af boksen. Kommunen har lyttet til borgerne og deres individuelle behov og ønsker. De har her formået at styrke sammenholdet og bekæmpet ensomheden med denne bus.

Jeg siger det igen, lad os være MODIGE OG LYTTE TIL BORGERNE! Vi kunne tage udgangspunkt i vores egen lille bus, og udvikle denne til de særlig behov, der er for de borgere, der bor eller arbejder i Ledøje/Smørum.

Vil du vide mere om delebussen Frøen så kan du kigge på deres hjemmeside: https://jungshoved.net/delebus/

Udover dette var SF og Lokallisten Ny Egedal, de eneste der havde afsat en pulje til »Busser i Ledøje og Smørum«, i vores budgetforhandlinger.

Køber du de fleste julegaver i forbindelse med Black Friday?