21. oktober 2021
Billede
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: Bag valgkampen er der en kommune, der består af mennesker.

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: Bag valgkampen er der en kommune, der består af mennesker.
Debat Egedal - 12. oktober 2021 kl. 14:10
Af Af Susanne Christensen, Astershaven 297, 2765 Smørum, kandidat for De Konservative i Egedal.

Jeg tror på, at alle partiers kandidater til det kommende kommunalvalg vil sige, at de stiller op, fordi de, sammen med partiet, kan gøre det bedre for borgerne i Egedal de kommende fire år.

Jeg er på ingen måde uenig, og har derfor stillet mig selv spørgsmålet.

Hvad kræver det at stille op og gå i valgkamp, både af mig som menneske og som kandidat for De Konservative i Egedal.

Svaret er for mig enkelt, men måske er svaret ikke det samme for alle.

For mig kræver det, at jeg kommunikerer åbent, nærværende, tydeligt, professionelt og respektfuldt.

At kommunikere åbent og nærværende betyder for mig, at jeg hele tiden husker, hvem modtagerne er, nemlig ALLE borgerne. Derfor er det vigtigt for mig, at jeg fra start lægger op til en positiv og åben dialog. Ofte kommer vi som mennesker til at indlede vores kommunikation med at ridse vores egne utilfredsheder op. På den måde styrer vi også, hvem vi får input fra, nemlig dem der er enige i vores kritik, eller dem, der er lodret uenige.

Men hvad med den store mængde, der bare sidder med en masse gode tanker, idéer viden og erfaringer? Hvordan undgår vi at afskære dem fra at deltage i dialogen, og os selv fra at høre de mange guldkorn, som vi efterfølgende kan bruge i vores politiske virke?

At kommunikere tydeligt og professionelt betyder i min optik, at jeg er præcis og tydelig i mit budskab. Det skal give mening ude hos borgerne / læserne. Det er samtidig vigtigt, at de informationer, jeg formidler, er korrekte, og at jeg underbygger dem med mine egne erfaringer og viden. På den måde får mit budskab, som jeg ser det, mere tyngde og større lydhørhed.

Respektfuld kommunikation er for mig, når jeg hele tiden minder mig selv om, at der bag mit budskab er mennesker, nogle gange endda børn eller udsatte borgere. Nogle bliver måske glade for det, jeg skriver, fordi de deler mine holdninger og meninger. Men der står også altid mennesker, der kan føle sig ramt og såret.

Her tænker jeg for eksempel på de mange dygtige medarbejdere, der rammes, når deres fagområde eller arbejdsplads skal stå på mål for både vores kritik og eventuelle historier i medierne. Eller for den sags skyld de børn, der hver dag går glade og læringsparate i skole, og ikke forstår, at nogen fortæller negative historier om netop deres skole. Historier, der nogle gange tager udgangspunkt i bevidst valgte udpluk og ikke hele konteksten i fortællingen.

I min tid som forstander i ældreområder har jeg eksempelvis flere gange hørt medarbejdere sige, at de ikke kunne drømme om at fortælle, hvad de arbejder med, for så kan de mærke, at dialogen hurtigt tager en negativ retning. Jeg har også i min tid i skoleområdet oplevet forældre sige, at de ikke kom på banen til et forældremøde, fordi de ikke kunne eller ønskede at hamle op med den hårde retorik fra eventuelt uenige forældre.

Det kan da ikke være meningen, at vi på den måde skal hindre, nogle i at komme til orde eller vise stolthed, og os selv i at få alle de vigtige og facetter med. Det er vel målet med vores politiske kandidatur at blive så kloge på borgernes viden og ønsker som muligt?

Derfor er mit budskab, at vi som kandidater i hvert fald bør stå sammen om at skabe en valgkamp, der både er åben og ordentlig, og ikke en valgkamp, hvor vi leder efter huller i osten.

Jeg er tror på, at vi med det budskab får langt flere vælgere til at melde sig i debatten. Målet er jo i sidste ende det samme for os alle, nemlig få flest mulige borgerne til at melde sig ved stemmeurnerne. Ingen af os ønsker vel at dræne vælgerne for lyst og energi inden valgdagen?

Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?