18. juni 2021
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: Svar til Hans Christian Albrechtsen: Det handler ikke om skolelukninger

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: Svar til Hans Christian Albrechtsen: Det handler ikke om skolelukninger
Debat Egedal - 01. juni 2021 kl. 09:08
Af Jens Skov, byrådsmedlem, SF

Det handler ikke om skolelukninger, det handler om hvad vi som kommune vil med grundene fremadrettet.

I SF arbejder vi med at se og finde fremadrettede løsninger, netop derfor er grundene - og bygningerne - interessante. Netop derfor stillede vi i SF ændringsforslag om lige at vente med at sende lokalplaner i høring og grundene i udbud.

Men hvorfor bliver beslutningen om skolelukninger så nævnt så ofte, når det nu drejer sig om fremadrettede ting?

Det gør det fordi det beslutningsgrundlag der blev brugt til at træffe beslutningerne om investeringsplanen, og dermed skolelukningerne, er det samme - uændrede - som nu bliver brugt til at godkende lokalplaner, og salg af grundene.

Et beslutningsgrundlag som vi ved er fejlbehæftet, og som der er kommet nye oplysninger til.

Der er kommet nye befolkningsprognoser, der er igangsat arbejde med helhedsplaner for Ølstykke Stationsby og der er igangsat planer for udvikling af Kildedal Syd.

Alt sammen noget som dannede baggrund for at vi i SF var med til at stille medlemsforslaget: Undersøgelse af økonomien forbundet med en langsigtet helhedsplan for Ølstykke og Smørum.

Altså en undersøgelse der skulle bruges til at kigge fremad - ikke bagud.

Skolerne er lukket. Det var en flertalsbeslutning, og så arbejder SF naturligvis efter det udgangspunkt.

Kort sagt: Det handler ikke om skolelukninger, det handler om hvad vi som kommune vil med grundene fremadrettet.

Er du tryg ved ikke at skulle gå med mundbind mere?