Svend Rasmussen Østergade 10 F Ganløse
Hvorfor iværksætter Ganløse Bylaug ikke en indsamling af penge fra byens borgere og virksomheder til køb af Liselunds stuehus?
1.000 kr. fra hver af Ganløses knap 1.000 husstande eller 5.000 kr. fra hver af blot 200 husstande vil indbringe en million kroner. Og med yderligere bidrag fra virksomheder og særligt velvillige donorer er 1-2 millioner kroner vel et realistisk mål.
Men tiden er knap.
Egedal Kommune har besluttet at udbyde stuehuset til salg i slutningen af 1. kvartal 2021. Med en tilbudsfrist på otte uger, skal et tilbud afgives inden udløbet af maj måned 2021.
Om et beløb på 1-2 mio. kr. er tilstrækkeligt grundlag til at give tilbud, der matcher andre potentielle købere, ved jeg ikke.
Men det er et da forsøg værd og demonstrerer over for kommunen, at Ganløse mener det seriøst.
Hvis det lykkes, vil Ganløse Bylaug herefter kunne gå i gang med at lægge planer for indretning af bygningen til medborgerhus, og på baggrund af disse planer søge penge fra fonde, kommunen og andre potentielle donorer til at renovere af bygningen, så den kan anvendes til de formål, Bylauget drømmer om.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her