21. september 2021
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: 'Ældre i Bevægelse' skal ikke have flyttet haltider

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: 'Ældre i Bevægelse' skal ikke have flyttet haltider
Debat Egedal - 23. juni 2021 kl. 09:12
Af Af Bettina Zarp Lokallisten Ny Egedal

DEBAT Jeg siger nej tak til, at foreningen 'Ældre i bevægelse' skal flytte deres haltider.

Det var med stor tristhed, at jeg søndag formiddag kunne læse Hr. Per Husted Sørensens læserbrev her på netavisen SN. Her kunne jeg læse, hvordan man i foreningen 'Ældre i bevægelse' (foreningen har over 750 medlemmer) har et stort ønske om, at man som minimum får lov til at bevare haltiden om tirsdag.

Jeg har selv haft den store fornøjelse at deltage i foreningens gymnastik-undervisning, der ligger om tirsdagen kl. 11-12, et par gange. Her har jeg med stor glæde oplevet, hvordan de mange borgere, der er medlem af foreningen, strømmer til for at være en aktiv del af den undervisning, der foregår.

Jeg har set og oplevet, hvordan der på dette hold er et social sammenhold, kærlige drillerier, omsorg for hinanden og ikke mindst det at få bevæget sin krop, også selvom nogle af de aktive medlemmer er oppe i 90'erne.

Ja, der er mange fordele i denne forening, som vi politikere burde sætte meget stor pris på. Her skal blandt andet nævnes frivillighed, socialt samvær og ikke mindst næstekærlighed.

Vi skal ikke til at flytte foreningens haltider, når vi nu ved, at der er så mange aktive ældre borgere, der benytter sig af dette foreningstilbud.

Denne tid har foreningen jo haft i mange år, og mange af brugerne har jo planlagt deres andre aktiviteter og liv ud fra denne undervisning.

Lukning af Søgagerskolen har jo, som vi i lokallisten Ny Egedal tit har påpeget, ikke kun konsekvens for de skolebørn, der blev flyttet fra deres elskede skole.

Der er mange borgere, der i området er kede af den udvikling, der skal være på Søagerskolegrunden - her skal der nævnes tre etager i 12 meters højde.

Det skyller jo ind over Smørumborgerne, som en anden tsunami, denne skolelukning.

Det er ikke kun dårlige forhold for de børn, der nu er stuvet sammen på to skoler. De skal nu stå på et ben, som en anden flamingo, for at være på skolerne.

Er det den udvikling, vi vil have i Egedal Kommune?

Nu rammer det også Smørums stolthed, en forening, der i mange år har sparet kommunens sundhedstilbud fra at blive overbelastet.

Jeg siger både nej tak til 12 meter, børn på et ben og nu flytning af haltiderne for den aktive forening 'Ældre i Bevægelse'.

Synes du, at kommunen er der for dig?