19. april 2018
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Anonymt brev til afgået formand

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Anonymt brev til afgået formand
Debat Egedal - 19. marts 2018 kl. 14:15
Af Forhenværende formand for Slagslunde og Ganløse sogne Ketty Berth skriver
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Debat
Slagslunde/Ganløse: Jeg har modtaget følgende ondsindede anonyme brev:

»Hej Ketty. Nøj hvor det lettede! Bare så skønt at du og dine udvalgte svage kæledægger nu er helt ude af billedet! Den helt »usynlige« næstformand forbliver så stadig det mest hemmelige menighedsrådsmedlem, man nogensinde har oplevet :-)! Men I klædte da hinanden flot, begge lige magtbegærlige! Godt det fik en ende! Hurra for provsten, som gennemskuede hele spillet. Det lysner - ! Bedste hilsener fra os på Mørket«

Det er modtaget som en konsekvens af, at jeg sammen med fire andre har valgt at udtræde af Slagslunde og Ganløse menighedsråd. Årsagen til vores udtræden er præsternes og provstens til stadighed undertrykkelse af de valgte medlemmers muligheder for aktivt at bidrage til sognearbejdet. Derudover måtte vi konstatere, at den økonomiske omkostningsbevidsthed slet ikke findes hos sognepræst eller provst. Aktiviteter i sognet skal passe til den afsatte sum, der er budgetteret. Dette har været umuligt at få lov til at efterleve. Blandt andet derfor måtte vi udtræde af menighedsrådet.

Man kan undre sig over, at personer i et kristent forum nedværdiger sig til at sende et anonymt brev af denne karakter!

Det er kun en meget lille gruppe af personer, der kan føle sig lettet over vores udtræden, som der i brevet gives udtryk for.

Jeg kunne ønske, at den, der har forfattet dette brev, havde haft mod til at have en åben dialog med mig.