23. oktober 2019
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 11,2 millioner i bloktilskud til ældre i kassen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

11,2 millioner i bloktilskud til ældre i kassen
Debat Egedal - 09. oktober 2019 kl. 19:39
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Debat
Egedal: Ældreområdet i Egedal Kommune har 11,2 millioner kroner liggende i kommunekassen - modtaget som bloktilskud. Havde ovennævnte beløb på 11,2 millioner kroner været anvendt på ældreområdet, så var Egedals udgift pr. 67+-årige hævet med cirka. 10 procent i forhold til nøgletallet på 31.563 kroner pr. 67+-årige.

Men der er stadigvæk et langt stykke op til gennemsnittet for regionens kommuner på 48.442 kroner.

Nu må vi så håbe på, at politikerne holder ord til budget 2020, og lader de puljemidler, der til næste år overgår til bloktilskud, forblive på det »øremærket ældreområde«, hvor puljemidlerne tidligere har været anvendt.

Vi har tidligere nævnt, at Social- og Indenrigsministeriets kommunale nøgletal viser, at Egedal ligger i bund m.h.t. udgift til ældre pr. 67+-årige.

Sådan er det fortsat. De seneste nøgletal for 2018, viser at Egedal nu ligger helt i bund blandt kommunerne i Region Hovedstaden. Det har ikke ændret sig i 2019 - tværtimod.

n Egedals udgift pr. 67+- årig: 31.563 kroner.

n Gennemsnit for regionens kommuner: 48.442 kroner.

n Differencen mellem disse to beløb er: 16.879 kroner. Prøv at gange det med antallet af 67+ årige i Egedal Kommune. Det er mere end 100 millioner kroner, som ældreområdet i Egedal Kommune har mindre til rådighed end gennemsnittet for Region Hovedstadens øvrige kommuner. Når et gennemsnit beregnes, så er der kommuner, der ligger over gennemsnittet, og kommuner, der ligger under gennemsnittet. Ikke nok med at Egedal Kommune ligger langt under gennemsnittet. Egedal Kommune ligger helt i bunden.

På sin vis er det bemærkelsesværdigt, at ældreområdet alligevel fungerer så at sige tilfredsstillende. Det kan vi takke alle medarbejderne for på ældreområdet, der efter Seniorrådets opfattelse ser mere på muligheder end på begrænsninger. Det kan gå i en kortere årrække, og her tænkes på de sidste fire-seks år, hvor der er sket besparelser på ældreområdet hvert år, herunder væsentlige reduktioner på personalet.

Nu er det Seniorrådets vurdering, at nu må det stoppe. Vi accepterer ikke flere besparelser på ældreområdet - tværtimod ønsker vi, at de besparelser, der er blevet foretaget i de sidste fire-seks år gradvis bliver tilbageført. Det drejer sig blandt andet om plejepersonale på plejecentre og i hjemmeplejen. Mere tid til den enkelte ældre er ønsket.

Derudover ønskes forebyggelsesaktiviteterne rullet tilbage, så vi med god samvittighed kan leve op til den godkendte sundhedspolitik: »Sund Egedal«, »Værdighedspolitikken«, »Demensvenlig kommune« og så videre. I dag er vi bare: »En venlig kommune«.

Bjarne Larsen
formand for
Egedal Seniorråd