30. maj 2020
19DGO Cykelsti Nørgaardsvej (5)
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: Der vil ske en ulykke ved jernbaneoverskæringen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: Der vil ske en ulykke ved jernbaneoverskæringen
Debat Det Grønne Område - 30. marts 2020 kl. 15:00
Af Knud Bryndum, Kronebakken 39, Virum
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

DEBAT Ved passage af jernbaneoverskæringen ved Johs. Fog på Firskovvej torsdags bemærkede jeg, at den kan:

1. Passeres I en vinkel på ca 45 grader hvis man kommer fra pladsen med indgangen fra Firskovvej (nordsiden). Skal man til lagerbygningerne på sydsiden vil man uvægerligt "sigte" direkte på dem og hermed passere oveskæringen I en vinkel på 45 Grader.

2. Bommene sænkes uden varsel. Normalt gives lyssignal og klokkelyd en periode inden bommene bevæger sig ned. Dette sker ikke I denne overskæring.

3. Jeg har en fornemmelse af, at perioden fra sænkning af bommene til passage af toget mod Nærum også er ganske kort. Den er måske stadig afpasset efter at overskæringen er "længere nede af strækningen".

Torsdag I sidste uge skulle jeg passere og fik selvfølgelig tilrettelagt kursen mod lagerhallerne med en vinkel til jernbanesporene og netop som jeg befinder mig under den første bom begynder bommene at bevæge sig ned - hurtigt.

Ved opbremsningen standser bilen midt på sporene og efterlader mig med valget mellem at fortsætte kursen og ødelægge bil og bom, at bruge tid på at manøvrere uden om bommen eller bakke væk fra banelegemet. Jeg valgte det sidste. Tanken om at der holdt en bil bag eller at bilen sætter ud, fordi der handles hurtigt, er ganske ubehagelig.

Hvis ikke forholdene rettes, vil der ske en ulykke før eller siden.

Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?