14. november 2018
Borgerne føler sig ikke hørt i Farremose-debatten. Foto: Allan Nørregaard
Borgerne føler sig ikke hørt i Farremose-debatten. Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat om Farremosen: Hvordan synes I, nærdemokratiet virker i Allerød?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat om Farremosen: Hvordan synes I, nærdemokratiet virker i Allerød?
Debat Allerød - 21. juni 2018 kl. 12:54
Af Thomas Frisch, talsmand for borgergruppen »En grøn kommune går i sort«
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Hvorfor er det, at hver gang en politiker vælger at kommentere Farremosensagen, seneste 11 styk, så gør man det ud fra eget perspektiv. Man udviser slet ikke den høflighed endsige omhyggelighed at sætte sig ind i, hvad modparten skriver eller mener.

OK, én gang til. Vi ved godt der kommer industri i Farremosen, punktum. Vi er bare ikke enige i den måde, som byrådet agerer på, den tvivlsomme politiske samt forvaltningsmæssige proces, punktum.

Lad os se på de tre forhold, som I selv nævner.

Nærdemokrati: Den anførte definition var ikke egen opfindelse, men en generel definition af nærdemokrati. Læser man »Tænketanken om Nærdemokratis redegørelse til Indenrigs- og Sundhedsministeren« nævner de to grundlæggende perspektiver for nærdemokrati. For det første er nærdemokratiet kommunalbestyrelsens redskab til at træffe beslutninger for borgerne i kommunen. For det andet er nærdemokratiet en samfundsskabende aktivitet, hvor der sker en mobilisering af borgernes ressourcer.

Det handler om at borgerene mobiliseres til at deltage i udviklingen af det lokale samfund. Publikationen er tilgængelig på www.im.dk.

Det kunne være interessant at få byrådets vurdering af, hvorledes de vurderer, at nærdemokratiet virker i Allerød? Vi kan ikke få det til at passe med de perspektiver udstukket af ministeriet.

Forvaltningen udarbejder et beslutningsgrundlag og anbefaler en beslutning som er

lovmedholdelig: Hvis vi har tillid til sagsfremstillingen, følger vi anbefalingen. Nu anføres det ligeledes i artiklen, at man har anvendt betydelige ressourcer på rådgivere, så dette

elementet inddrages også under dette punkt.

Vi, ngo'ere og andre uvildige eksperter har gentagne gange påvist, at det grundlag, som forvaltningen og jeres rådgivere har anvendt som præmis for de anbefalinger, I er blevet forelagt, er forkerte. Op til seneste kommunalvalg skulle I tage stilling til, om man ville trække et § 14-forbud. Den anbefaling, som jeres rådgivere kom med, var, at det ikke var usandsynligt, SCT ville have grundlag for en erstatning.

Hverken forvaltningen eller jeres rådgivere gjorde sig den ulejlighed at undersøge, om SCT overhovedet havde købt grunden. Tænker at denne præmis var meget vigtig!

Vandværket har indgivet en klage til Miljøministeriet, fordi de mener at de præmisser som jeres rådgivere har anvendt, er forkerte. Jens Heine Jensen har redegjort for, at de præmisser som der er anvendt ved trafikmålingen, sandsynligvis er forkerte.

Der er anlagt et søgsmål mod kommunen vedrørende hele plangrundlaget. Derfor er det ikke i orden, hvis I og forvaltningen ikke reagerer. Er det ikke jeres job som politikere at

forholde jer kritisk, når nu så mange andre påviser fejl og mangler i det grundlag, som er blevet forelagt?

Vi skal garantere såvel borgernes som virksomhedernes retssikkerhed:

Det kan vi kun være enige med Jer i, problemet er bare at I, uanset hvad vi siger, skriver eller gør, efter vores opfattelse kun tilgodeser den ene part; industrien. Og ikke de to andre; borgere og miljø.

Hvorfor er det, at denne proces skal hastes igennem med lavest mulige fællesnævner helt uden

gennemsigtighed og uden borgerinddragelse?

Vi tænker, at besvarelse af dette er helt centralt.