4. december 2020
Foto: Anders Ole Olsen
Foto: Anders Ole Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: Lad os skabe naturlandskab på gyllegrund

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: Lad os skabe naturlandskab på gyllegrund
Debat Allerød - 29. oktober 2020 kl. 11:18

Af Marianne Engberg, formand for Danmarks Naturfredningsforening Allerød

I sidste uge var der igen et indlæg i Frederiksborg Amts Avis om gyllestank i Blovstrød fra Ny Allerødgaards jorder. Det var der også i foråret, ligesom der var en diskussion om jorderne skulle bebygges eller plantes til med skov. Det gav anledning til, at DN Allerød i maj foreslog Byrådet at tage området ud af kommerciel landbrugsdrift for at omlægge det til et lysåbent natur- og høslætsareal.

Forslaget blev godt modtaget, Teknik, erhverv, plan og miljøudvalget besluttede, at forslaget gik videre til budgetforhandlingerne for 2021.

I budgetforliget for 2021 - 28 blev det besluttet at oprette en grøn pulje:

"Der skal vedtages en retningsgivende Natur-, Miljø og Klimapolitik i 2021. Der afsættes en pulje til at understøtte initiativer i kommunens grønne omstilling, inklusive reduktion af kommunens CO2 aftryk jf. den udviklingsretning som Natur-, Miljø- og Klimapolitikken og klimaplanen giver. Puljen indfases med 0,5 mio. kr. i 2021, 1 mio. kr. i 2022, 1,5 mio. kr. i 2023 og herefter 2 mio. kr. årligt."

Med denne kloge beslutning er der nu åbnet en dør for, at DNs forslag om at opgive den kommercielle landbrugsdrift på Ny Allerødgaards jorder og konvertere arealet til et åbent naturlandskab til glæde for borgerne og naturen. Det vil fremover betyde et mindre CO2 udslip, ingen gyllestank, intet ammoniak nedfald i den fredede Sortemose, udsigt til et smukt åbent naturlandskab, men først og fremmest et fristed for borgere, blomster, sommerfugle og andre insekter, kort sagt et gevaldigt og tiltrængt løft for den trængte biodiversitet. Dertil kommer et budskab til de forbikørende på Kongevejen, at her er en kommune, der er grøn "tæt på hinanden - tæt på naturen."

Der er som nævnt afsat penge i budgettet. så hermed en opfordring til at opsige lejekontrakten og gå i gang med at omdanne Ny Allerødgårds jorder til et smukt og værdifuldt naturlandskab.

Også i andre kommuner arbejder man for at give plads til naturen og nedbringe CO2 udslippet.

I Fredensborg Kommune har man således vedtaget at udlægge et 40 hektar stort areal, som får lov til at udvikle sig som et naturområde til gavn for biodiversiteten og borgerne.

Skal vi se at komme i gang med dette projekt, der passende kan være Allerød Kommunes gave til borgerne i anledning af 50 året for kommunesammenlægningen?

Det er frivilligt og gratis for den enkelte, når Danmark - formentlig snart - begynder at vaccinere befolkningen mod covid-19. Vil du vælge at blive vaccineret?