22. september 2021
Foto: Allan Nørregaard
Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: Har forvaltningen for meget magt?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: Har forvaltningen for meget magt?
Debat Allerød - 30. juli 2021 kl. 13:20
Af Thomas Frisch, KV21-kandidat for Konservative, Røglevej 130

Jeg ved godt, at overskriften kan virke provokerende, men jeg tillader mig alligevel at stille det spørgsmål. For jeg tænker, at det er en ufravigelig del af processen i at genskabe balancen i Allerød?

Jeg har i Farremosesagen, men også i andre sammenhænge, læst adskillige sagsresuméer med dertil hørende beslutningsforslag og med den sædvanlige automatiske anbefaling fra forvaltningen.

Det, finder jeg, er med til at skabe ubalancen mellem borgere og kommunen, ved det at forvaltningen ikke nødvendigvis har den samme fornemmelse af, hvad borgerene ønsker, eller ikke har den samme »agenda«?

For mig at se, så er forvaltningen til for at støtte byrådet, give en så neutral beskrivelse af opgaven/spørgsmålet som muligt og derefter give de mulige svar, der er. Men UDEN at give deres anbefaling på forhånd!

Forvaltningens anbefaling er for mig at se problematisk. I hvert fald når den kommer automatisk, for hvis byrådet skulle ønske en anbefaling, kan de jo vælge at bede om den?

Sådan som det kører i dag, ser det ud til, at byrådet er til for forvaltningen, og derved er det reelt forvaltningen, der styrer, og har for meget magt.

Borgerne har valgt byrådet, ikke forvaltningen. Ergo er det byrådet, der i fællesskab skal finde løsninger, uden at være farvet af en forhåndsgivet anbefaling.

Jeg er da med på, det er bekvemt at kende anbefalingen. Men det er måske også for bekvemt? Det er måske værd at tænke lidt over?

Lad os nu få politik i øjenhøjde med borgerne. Ikke med forvaltningen.

Synes du, at kommunen er der for dig?