14. november 2018
Else-Marie Madsen formand for Dansk Folkeparti i Allerød.
Else-Marie Madsen formand for Dansk Folkeparti i Allerød.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: DF siger nej til integrationsuddannelse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: DF siger nej til integrationsuddannelse
Debat Allerød - 20. juni 2018 kl. 22:30
Af Else-Marie Madsen, formand for Dansk Folkeparti i Allerød, Linde Alle 3, 3450 Allerød
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Dansk Folkeparti i Allerød siger nej til Integrationsuddannelsen (IGU) og nej til integrations-ambassadører. Men ja til hjemsendelse af flygtninge.

Dansk Folkeparti i Allerød synes ikke, det er noget at prale af, at Allerød Kommune har fået tæt på en million kroner fra staten for godt arbejde med at få flygtninge i beskæftigelse.

Danmark har taget imod rigeligt med udlændinge igennem årene. Så vi skal have færre ind og flere ud. Det siger sig selv, at når man er flygtning, så er man her midlertidig og skal hjem igen.

Allerød kommune oplyser, at de har fået 39,3 procent flygtninge og familiesammenførte enten i job eller uddannelse ved udgangen af 2017. Nu kan jeg ikke bruge 39,3 procent til noget. Hvad er det i klare tal? 39,3 procent af hvad? Og hvad laver de resterne 60,7 procent, ingenting? Så er det ikke et bemærkelsesværdigt stort antal.

Allerød Kommune nævner også, at det er lykkedes at få nogle få kvinder i arbejde, og her gætter jeg på kvinder, som aldrig nogensinde har været i job, men været i Danmark i mange år. Jeg gætter på, at det er integrationsuddannelsen, der her er tale om, og det drejer sig om otte kvinder.

Integrationsuddannelsen bliver fremstillet som en kæmpe sejr, hvor virksomheder ansætter flygtninge til lave lønninger. Alt imens flygtningene optjener dagpengeret. Jeg tvivler på, at det vil få flere flygtninge i arbejde, når dagpengene er sikret. Virksomhederne får tilskud, løntilskud.

Allerød kommune nævner dog intet om hvad det har kostet at få disse flygtninge i beskæftigelse eller uddannelse, for det har da ikke været gratis.

Lad dog være med at bilde os borgere ind, at det er en kæmpe succes, for det er det ikke. Ikke-vestlig indvandring er en gigantisk underskudsforretning, og ved den seneste opgørelse koster det mindst 33 milliarder kroner om året.

Dansk Folkeparti er imod integrationsambassadører, det er ikke nødvendigt at kaste flere penge ud til ingen nytte. De flygtninge der selv vil, skal nok komme i arbejde og integrere sig.

Vi mener, at kommunen bør gøre en langt større indsats i at motivere og informere flygtninge til at rejse hjem. Og fokuserer på at få lavet en hjemsendelsesplan. Repatriering af flygtninge, kommunen skal fortælle flygtningene, at de har denne mulighed.

Der er tale om kæmpestore besparelser for kommunen her. Besparelserne vil give en lagt større bonus i kommunekassen, som med fordel kan bruges til bedre velfærd. Den eneste måde, vi kan sikre, at Danmark forbliver dansk, er ved at skrue op for hjemsendelse af flygtninge.