25. oktober 2021
KV21Debat_Institutioner
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: Børn i Allerød skal kunne blive passet i nærområdet - andet er ikke rimeligt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: Børn i Allerød skal kunne blive passet i nærområdet - andet er ikke rimeligt
Debat Allerød - 12. oktober 2021 kl. 09:37
Af Clara Rao, (V) byrådskandidat, Hegnetsvej 20, Allerød

Allerød Kommune har i mange år arbejdet målrettet for at tiltrække flere børnefamilier. Det er gået godt. Ja faktisk så godt, at der gang på gang opstår akutte problemer med at leve op til den lovpligtige pasningsgaranti.

Årsagen er blandt andet, at udbygningen og moderniseringen af daginstitutionerne ikke har fulgt med store udstykninger i eksempelvis Blovstrød. Konsekvensen bliver ringere normeringer, mindre plads til børnene og familier, der må køre langt for at få passet deres børn. Det kan vi ikke være bekendt overfor tilflyttere eller familier, der allerede bor i Allerød.

I denne byrådsperiode er der investeret massivt i dagtilbuddenes fysiske rammer. Det er en rigtig god start, der skal følges op i den kommende byrådsperiode. For det er ikke rimeligt, at familierne ikke kan få passet deres børn i nærområdet, fordi prognosen igen ramte forbi. Det må, og skal vi simpelthen kunne gøre bedre.

Det er heller ikke rimeligt, at daginstitutioner i flere år skal tynges af milliongæld, fordi de i hast på forvaltningen anvisning har etableret pladser, der alligevel ikke er brug for. Det er tydeligt, at vi ikke udelukkende kan tage udgangspunkt i befolkningsprognoserne i kommunen. Derfor må vi gøre noget andet.

Jeg mener, at vi skal sikre mere fleksibilitet i bygningernes kapacitet og funktionalitet, når vi de kommende år skal bygge nye institutioner til erstatning for de nedslidte og misligholdte.

I et moderne driftsøkonomisk byggeri, må det forventes, at de ekstra fleksible kvadratmeter vil medføre begrænsede omkostninger, sammenlignet med den ustabilitet, som vi har set over årene.

Jeg ved, at det er en ringe trøst for de børn og forældre, der i dag må leve med de gener, som burde have været løst for flere år siden. Men skulle jeg blive valgt til byrådet, vil det være en af mine største prioriteter at sikre, at vores dagtilbud har fleksible fysiske rammer til at favne de udsving, vi har set gennem årene. Et udsving i børneprognosen kan ikke overraske længere, og vi bør nu vise rettidig omhu.

Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?