28. juli 2021
John Nørskov Hansen (t.v.) ses her sammen med tidligere LAFAK-formand Ole Høegh Post. LAFAK mener ikke, at relieffet i Blovstrød Svømmehal skal udskiftes. Arkivfoto
John Nørskov Hansen (t.v.) ses her sammen med tidligere LAFAK-formand Ole Høegh Post. LAFAK mener ikke, at relieffet i Blovstrød Svømmehal skal udskiftes. Arkivfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: Anette Nørregaard Christiansens relief i Blovstrød Svømmehal

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: Anette Nørregaard Christiansens relief i Blovstrød Svømmehal
Debat Allerød - 27. maj 2021 kl. 16:41
Af John Nørskov Hansen, formand LAFAK, Havebovej 12, Lillerød

Vi har i Lokalhistorisk Arkiv & Forening i Allerød Kommune drøftet relieffet i Blovstrød Svømmehal.

Vi synes, der er en række principielle pointer som kultur- og idrætsudvalget helt åbenbart har valgt at se bort fra i deres beslutning.

For det første er relieffet skabt til Blovstrød Svømmehal i forbindelse med, at København og omegn var udpeget til europæisk Kulturby i 1996 - en væsentlig også lokal kulturbegivenhed.

For det andet valgte Allerød Kommune i den forbindelse, at der skulle skabes et kunstværk af en lokal keramiker - helt i tråd med Allerøds kulturhistoriske identitet, hvor keramik og træ er nøgleord.

For det tredje er kunstværket skabt af Anette Nørregaard Christiansen i samarbejde med en gruppe borgere, og borgerinddragelse er jo normalt noget, der vægter meget højt i moderne politik.

For det fjerde er der tale om en offentlig bygning, der ikke kun tilhører svømmeklubben, men er alle borgeres eje, og her har det politiske udvalg efter vores mening til opgave ikke bare at se snævert på i dette tilfælde Sigmas ønske, men at se sagen i et bredere perspektiv.

Alt dette fremgår af sagsfremstillingen. At udvalget så beslutter, at erstatte relieffet med et bannerfoto af en butterflyssvømmer med den begrundelse, at kunstværket vil komme mere til sit ret andet sted er en gåde og må være noget af en hovsa-beslutning.

Relieffet er skabt til Blovstrød Svømmehal, og her hører det til. Det er tilmed skabt helt i tråd med Allerøds identitet af en anerkendt lokal keramiker i samarbejde med en gruppe borgere. Et af de indsatsområder i den kultur-, fritids- og idrætspolitik, der skal vedtages i efteråret, er 'Samarbejde Kultur, Fritid og Idræt på tværs'. Det vil klæde det politiske udvalg at gå foran med et godt eksempel.

Derfor opfodrer LAFAK kultur- og idrætsudvalget til at genoverveje beslutningen, tage svømmebrillerne af og se sagen i et større perspektiv.

De olympiske lege i Tokyo er igang. Hvor meget OL-guld regner du med vil blive uddelt til de danske atleter?