18. oktober 2021
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: Allerøds ungdoms­demokratiske fallit

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: Allerøds ungdoms­demokratiske fallit
Debat Allerød - 21. september 2021 kl. 05:18
Af Holger Laursen, Prins Valdemars Allé 4, 2.-10, Lillerød

For over 3½ år siden var 100 unge Allerød-borgere mødt frem til en ungdomspolitisk dialog, afholdt af kommunen i Musikskolens lokaler.

De unge fremførte deres ideer og forslag til, hvad de kunne ønske for kommunens unge. De unge fik en oplevelse af at blive hørt.

Øverst blandt ønskerne stod en Unge-café, drevet af de unge selv, som det fremgik af de papirer, der blev udarbejdet af de ansatte, der medvirkede, kommunalt ansatte.

Disse nåede frem til, at den årlige drift for en unge-café på 250 m2 blev anslået til 1.137.500kr. Hertil 100.000 kr. til etablering.

Dette papir endte sine dage som et bilag til byrådets dagsorden i oktober 2020, og siden ikke set dagens lys.

Som konsekvens af dialog-mødet dannede de unge foreningen ALLyouth, som skulle arbejde med de mange øvrige ideer og føre dem ud i livet.

Nu - mere end 3½ år senere, må man konstatere, at ingen af ideerne blev ført ud i livet, og alle de deltagende unge har mistet interessen, og ALLyouth er afgået ved døden.

En gennemlæsning af Allerød Kommune's Børne- & Ungdomspolitik afslører et totalt fravær af planer for unge over 15 år - trods navnet.

Allerød Ungdomsskole (AU) er trods navnet ved at udvikle sig til et sted for større børn. Et gennemsyn af AU's statistik, fra sidste sæson før corona, afslører, at 186 12-13-årige deltog, mens kun 122 16-17-årige fandt vej til den folkeskole, hvor ungdomsskolen afholder sine aktiviteter - selv om Ungdomsskolens primære elevgruppe er de 14-17 årige. Mindre end hver sjette af de to ældste årgange deltog.

Og ser vi på AU's bestyrelse, er det helt galt: Loven foreskriver to elevrepræsentanter, AU's bestyrelse har ikke fået indvalgt nogen, men består af én medarbejder og fire "byrødder" - en ungdomsdemokratisk fallit-erklæring!

Jeg har som gammel ungdomspolitisk ildsjæl sat mig for at forsøge at hjælpe de unge til deres unge-café og få ALLyouth på fode igen.

Jeg har undersøgt markedet for mulige egnede lokaler, og har et tilbud om 250 m2 beliggende på Torvestrædet ud mod Amtsvej. De kan lejes for årligt 217.000 kr. plus moms, et meget lavere beløb end det tidligere nævnte.

Etableringsudgiften på 100.000 kr. holder - bl.a. skal der etableres et handicap-toilet. Oveni er der penge til at etablere en Unge-teltcamp med plads til 100 siddende, som kan opstilles, hvor der er 10x10 m friplads, f.eks. på Allerød Torv, med kan deles i mindre dele og kan således opstilles overalt. Og de medfølgende 100 klapstole og foldeborde gør det muligt for de unge at markere sig overalt.

Et ungt crew får til opgave at danne Allerød Ungdomsråd.

Jeg foreslår, de unge danner ALLyouth Crew, som er 15-20 unge i alderen 15-19 år, der samles september/oktober 2021 med følgende opgaver:

o Skal samle 150-300 af deres kammerater som medlemmer af ALLyouth: navn, adresse, fødselsdato, e-mail

o Indkalde til stiftende generalforsamling 31.oktober kl. 14 i Camp'en, etableret på Allerød Torv.

o Finde kandidater til formand og bestyrelse = Ungdomsrådet, data og foto

o Ungdomsrådet: formand, 2 x 4 øvrige medlemmer + 3 suppleanter

o Udarbejde skriftlig materiale, vedtægter, stemmesedler osv

o Pressedækning
o Finde byrådskandidater til valgmøde senere 31.oktober, organiseret af Crew'et

o Formulere spørgsmål og emner til valgmødets politikere

o Opstille Camp'en 31. oktober kl. 10 på Allerød Torv

o Lede generalforsamlingen, forhåbentligt min. 100 fremmødte

o Ordstyrer - stemmetællere - salg af forfriskninger - materiale

o Præsentation af kandidaterne
o Fotografering - presse

o Opstille til valgmøde
o Lede valgmøde

Det er vigtigt, at nogle ildsjæle støtter op omkring de unge i dette arbejde. De unge er klar til opgaven, men en start fra scratch rummer mange faldgruber og muligheder for, at de unge mister overblikket - og lysten.

Jeg har udfærdiget en folder med dagsordensforslag m.m. og har en række forslag til aktiviter i Unge-café og Camp'en, som den nyvalgte bestyrelse/Ungdomsrådet og ALLyouth's øvrige medlemmer står frit for at "plukke" fra, hvis de vil.

Og så skal de formulere Allerød's ungdomspolitik på en række samtale-saloner og fremtidsværksteder, hvor interesserede unge kommer til orde og selv samler det hele til en egentlig ungdomspolitik!

Jeg har været i dialog med AU's leder og bestyrelsesformand, men samarbejde om projektet med AU er blevet afvist.

Det er mig en gåde hvorfor, for at løfte kommunens ungdomspolitik op af det hul i jorden er tydeligt beskrevet i ungdomsskolens formålsparagraf: - at udvikle unges interesse for og evne til aktiv medvirken i er demokratisk samfund.

Jeg har ikke opgivet at få AU involveret, da de kunne blive den udslagsgivende part i genoplivningen af ALLyouth!

Så nu afhænger det af tre begivenheder:

1. Er byrådet villig til at bevilge de nævnte beløb til etablering og efterfølgende årlige driftsudgifter?

2. Vil Allerød Ungdomsskole leve op til lovens krav og medvirke til de unges demokratiske udvikling?

3. Er der 15-20 unge, der kunne tænke sig en plads i ALLyouth Crew'et og være klar til den spændende opgave at trække Allerød op af det ungdomsdemokratiske hul!

Rejser du til udlandet i år?