27. november 2020
Rasmus Keis Neerbek. PR Foto
Rasmus Keis Neerbek. PR Foto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: Enhedslisten om budgettet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: Enhedslisten om budgettet
Debat Allerød - 23. oktober 2020 kl. 14:27
Af Rasmus Keis Neerbek og Emil Ulrik Andersen, der var Enhedslistens forhandlergruppe i år.

Det netop vedtagne budget i Allerød Kommune er uden Enhedslisten. Det skyldes, at der er nogle helt unødvendige besparelser i budgettet. Især på børneområdet er der besparelser, som vi i Enhedslisten ikke synes, kommunen kan være borgerne bekendt.

Der er tilføjet 200.000 kroner til mini-SFO for de børn, der starter i privatskole. De 200.000 kroner er hentet ved at indføre endnu en lukkeuge i SFO'erne og ved at reducere pædagogtimerne i indskolingen. Vi havde allerede en lukkeuge, nu indføres en til. De forældre, som ikke frit kan vælge, hvornår de holder ferie, skal altså betale ved, at deres børn i lukkeugerne skal passes af fremmede.

Når borgmesteren og forligspartierne taler godt om mini-SFO, så siger de, at det giver en god start på skolelivet. Reduktionen af pædagogtimer i indskolingen er derfor ret svær at forstå. Vi kan i Enhedslisten derfor godt forstå, at det ikke er noget forligspartierne eller borgmesteren taler højt om.

Science/åben skole er blevet styrket i årets budget, men igen fodres hunden med sin egen hale. Pengene hentes nemlig ved at modregne fra den pulje, der af regeringen var sat af til blandet andet kurser og efteruddannelse af lærere. Derudover reduceres støttemidlerne på dagtilbudsområdet med en fjerdedel, hvilket betyder, at der spares på de børn, som har udfordringer i at indgå i sociale relationer med andre børn.

Borgmesteren sagde det for nyligt ret tydeligt på et byrådsmøde: "Vi står i den "gode" situation, at besparelser og nye tiltag balancerer". Desværre synes vi i Enhedslisten slet ikke, at de nye tiltag matcher de steder, der spares. Vi synes blandt andet, at borgmesterens idé om en erhvervspris, som borgmesteren naturligvis skal uddele, godt kunne være droppet. Mens besparelsen af sprogundervisningen i ældreplejen kommer til at betyde en forringet service for vores ældre borgere, og en mindsket arbejdsglæde hos de medarbejdere der gerne ville gøre brug af tilbuddet. En anden kæphest for borgmesteren i årets budget var at øge kommunens kassebeholdning kraftigt. Det er Enhedslisten sådan set ikke imod, men når det sker på bekostning af service for borgerne, og det gør det i årets budget, så er vi imod. Der er andre steder i kommunen, som i langt højere grad trænger til et løft end kassebeholdningen. Allerød har en ikke prangende normering i daginstitutionerne sammenlignet med landsgennemsnittet, og priserne på busdriften er steget for nyligt for at nævne bare to områder. Enhedslisten stillede forslag om at sætte flere penge af til offentlig transport, dels for at forbedre den kollektive transport, men også for at komme yderligere prisstigninger i forkøbet.

Desværre valgte et flertal i byrådet langt hen ad vejen at følge borgmesteren, og det betyder, at der også er givet håndslag på at budgettet er toårigt. En demokratisk uskik vi ellers har været forskånet i Allerød, som praktisk betyder, at de dårligdomme budgettet i år fører med sig bliver endnu sværere at rette op på.

Køber du de fleste julegaver i forbindelse med Black Friday?