20. maj 2019
Debat om Fru Lunds Villa. Foto: Allan Nørregaard
Debat om Fru Lunds Villa. Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Claus Hjort betaler tilskud til privat køb af kommunal ejendom

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Claus Hjort betaler tilskud til privat køb af kommunal ejendom
Debat Allerød - 07. maj 2019 kl. 10:24
Af Peter Stauning, civilingeniør, Enghaven Nord 12, 3450 Allerød
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det har tidligere været nævnt i et debatindlæg i Frederiksborg Amts Avis (den 11. april 2019), at Forsvarsministeriet betaler støtte til salg af Fru Lunds Villa i Allerød til privat køber. Nu har en aktindsigt frembragt yderligere detaljer om sagen. Det drejer sig om et alarmsireneanlæg, der skal flyttes fra villaens grund, inden den kan sælges. Sireneanlægget drives af Forsvarets Beredskabsstyrelse.

Allerød Kommunes forvaltning har krævet af Beredskabsstyrelsen, at: »Det er forventningen i Allerød Kommune, at alle omkostninger i forbindelse med nedtagning af eksisterende sirenemast, samt flytning og etablering af ny mast inklusiv eventuelle nødvendige ingeniørberegninger og projekteringsydelser, afholdes af Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse i henhold til tinglyst deklaration«.

Den nævnte deklaration lyder: »Såfremt arealet senere skal bebygges, eller eksisterende bygninger på matriklen skal udvides eller ombygges, og sireneinstallationen er til hinder herfor, vil installationen blive nedtaget og eventuelt genetableret for Beredskabsstyrelsens regning«.

Så kommunens forvaltning mener åbenbart, at det er en rigtig fin løsning at vælte udgiften over på Forsvaret, som dog ikke har nogen andel i det planlagte salg af Fru Lunds Villa.

Men flytningen af sireneanlægget er en del af forberedelsen af salget af villaen til privat køber og indgår i de samlede salgsomkostninger sammen med andre nødvendige anlægsudgifter som indkørsel til villaen samt udgifter til mægler og annoncering. Sådanne udgifter skal ikke betales af offentlige kasser, hverken kommunale eller Forsvarets, men inkluderes i salgsprisen, så det bliver den private køber, der reelt betaler nødvendige omkostninger ved salget.

Andet er misbrug af offentlige midler til at skaffe en privat køber en billigere ejendom, og det kan undre, at Beredskabsstyrelsen endnu ikke har haft indvendinger.

Borgmester Karsten Längerich (V) ved Allerød Kommune er blevet spurgt om forholdet, men har ikke ønsket at udtale sig.