25. oktober 2020
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: Ønsker borgerne i Allerød højhusbyggeri

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: Ønsker borgerne i Allerød højhusbyggeri
Debat Allerød Nyt - 26. september 2020 kl. 04:37

Af Lars Frost, Fritz Hansensvej 22

Debat Socialdemokratiet i kommunen har været dygtige til at få deres drømme opfyldt om højhusbyggeri, så vi kan få en masse socialt boligbyggeri fremfor andelsboliger og etplanshuse.

Alle nye lokalplaner i denne valgperiode indeholder ingen planer om etplanshuse eller andelsboliger, som er fri for politiske forbindelser til Socialdemokratiet.

Allerød Kommune er uden tvivl på vej til at blive en rød kommune, men jeg mener ikke, at socialdemokratisk styrede kommuner er noget at stræbe efter, hvis vi ønsker fortsat høj beskæftigelse, få sociale problemer, velfungerende skoler, institutioner, kultur, velstand og det gode fritidsliv.

Allerød er på alle parametre målt af Kommunernes Landsforening i top 10 netop nu. Det er jeg sikker på ikke vil fortsætte, hvis den socialdemokratiske politik fortsat kommer snigende.

Senest er det gået galt i Lynge, hvor der er højhusbyggeri i gang, som borgerne ikke er specielt begejstret for.

Miki Dam Larsen (S) har på forunderligvis været dygtig til at lade kommunen (os alle sammen) betale for oprensning af den forurenede grund.

Er det virkelig sket korrekt efter reglerne?

Ligeledes har Miki Dam Larsen sikret, at det skal være socialt boligbyggeri.

Derfor stor ros og tillykke til Miki Dam Larsen, som får sin socialdemokratiske politik gennemført.

Det er fair nok, hvis borgerne i Allerød ønsker en socialdemokratisk styret kommune med deres værdier, men så jeg er flyttet inden huspriserne falder, fordi kommunen ikke længere vil være lige så attraktiv at bo i.

Skal der være en forældelsesfrist for, hvor langt tilbage man kan rejse anklage om en krænkelse?