24. oktober 2020
Albertshøj. Arkivfoto
Albertshøj. Arkivfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: Vi skylder Lennart at tage ansvar

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: Vi skylder Lennart at tage ansvar
Debat Albertslund Posten - 17. september 2020 kl. 10:09
Af Mehmet Kücükakin, Leif Pedersen og Vivi Nør Jacobsen, SF

Lennart Henriksen døde i Albertslund kommunes varetægt. Et menneske, der skulle hjælpes, støttes og have omsorg, døde af manglen på samme. Det er tragisk og intet undskylder, at Lennart skulle dø, for der var mange alarmklokker, der gik undervejs. Advarslerne kom, men der blev ikke reageret.

Rapporten om hans død og tiden op til er klokkeklar: Albertslund Kommune har svigtet. Ledelsesmæssigt er der svigtet. Fagligt er der svigtet, og politisk er der svigtet. Svigtene sker i hele kæden fra borgmester og kommunalbestyrelse via forvaltningen og ned gennem organisationen, og gjorde det muligt, at et menneske med brug for hjælp blev overset.

Lennart Henriksen skulle tilses med korte mellemrum, men døde alene på en kold terrasse, fordi tilsynet svigtede. Det svigt kan ikke isoleres til en enkelt medarbejder. Det svigt vidner om en kultur, der trænger til forandring, og det er også et politisk ansvar. Det rækker ikke, at vi kommunalpolitikere ser hinanden dybt i øjnene på et møde i Kommunalbestyrelsessalen. Der skal handles. Medlemmerne af kommunalbestyrelsen skal spørge ind, følge op og spørge igen. Det er vores ansvar og pligt, som vi har forsømt og skal gøre bedre.

At vi spørger, og spørger igen hvis vi ikke forstår eller føler os tilstrækkeligt oplyste, er ikke udtryk for mistillid. Det er at tage ansvar, og vi vil gerne signalere over for forvaltningen og organisationen som helhed, at vi tager vores del af ansvaret for, at der nu sker en forandring. Det er en forandring, som vi mener er på vej. En ny tilsynsrapport, som blev behandlet på denne uges møde i Social- og Sundhedsudvalget, viser, at der generelt er sket forbedringer ift. tilsynet i 2019. Den udvikling skal fortsætte, og det har vi et medansvar for sker.

Hvor mennesker arbejder kan der ske fejl og svigt, men de skal lægges frem og læres af. At erkende og lære af fejlene er grobunden for, at forandring kan ske. Derfor vil vi også gerne sige Enhedslistens Helge Bo Jensen en tak for den kontinuerlige opfølgning han har udvist, også efter at advokatens rapport, der påviser Albertslund Kommunes svigt, er kommet.


KONTAKT OS

Skal der være en forældelsesfrist for, hvor langt tilbage man kan rejse anklage om en krænkelse?