22. september 2020
Billede
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: Sådan løser vi problemerne med unge ballademagere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: Sådan løser vi problemerne med unge ballademagere

:

Debat Albertslund Posten - 10. september 2020 kl. 06:00
Af Hediye Temiz (Rad.), medlem af kommunalbestyrelsen, formand for Kultur- og Fritidsudvalget:
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I Albertslund Kommune har vi et problem. Vi har en gruppe unge drenge, der laver alt for meget ballade. Det skaber utryghed for almindelige mennesker i dele af byen. Det er også et problem for disse unge drenges fremtid.

Disse drenge laver ikke ballade på grund af deres etniske baggrund. Disse drenge har sociale problemer.

Mange af dem har ikke fået tilstrækkelig opmærksomhed, kærlighed og anerkendelse.

Det skulle de have haft af deres nærmeste. Når deres nærmeste ikke kunne klare det, så skulle vi som kommune og samfund have skredet ind og hjulpet med dette. Det er heldigvis sket i rigtig mange tilfælde, men problemets omfang er nu gået fra småskidt til storslemt.

Jeg er selv virkelig optaget af at prøve at finde en løsning på dette problem.

Disse unger er byens unger, og nogle af dem kender jeg endda. Det gør ondt ind i hjertet, at vi står til at tabe en hel gruppe unge mennesker.

Om det er forældrenes, samfundets, bandernes eller corona'ens skyld er uden betydning.

Når alt andet fejler må vi som samfund skride ind. Det går nemlig udover hele samfundet, når en gruppe mennesker går fra at være nogle rødder til at at være kriminelle. Både fordi det er ekstremt dyrt når vi kommer derud, men mest af alt fordi det handler om men-nesker.

Det handler om de det går ud over, men det handler også om vores unger. De af byens unger, som vi har tabt - og de som vi står til at tabe.

Hvis vi skal løse dette problem, og hjælpe den fremtidige generation på rette vej, så skal vi tænke langsigtet. Det har vi forsøgt at gøre i mange år i kommunen, men nu fejler vores indsats. Vi kommer til at stå med en byrde og et problem for kommunen, som vil være rigtig svær at løse i fremtiden.

Radikale Venstre i Albertslund foreslår, at vi som kommune forpligter os til en ambition om, at alle unge i vores by skal afskæres fra deres vej til bandemiljøet og kriminalitet. Vi skal have de her drenge ind på det rette spor. Vi skal finde løsninger, der virker for disse unge mennesker.

Fejler vi i det, så står alene politiets indsats tilbage - også har vi tabt kampen om byens unger.

Så har banderne vundet.
Vi skal som kommune fortsat arbejde med det boligsociale, på gadeplan, igennem den kriminalpræventive enhed, i skolerne, klub-berne og alle de andre steder, hvor der leveres rigtig gode indsatser der hjælper så mange.

Det er dog essentielt, at vi forhindrer at der kommer flere ballademagere til. Det gælder både ballademagernes lillebrødre, deres venner og alle mulige andre, som står i samme udsatte position.

Vi ved fra socialforskningen, at fritidsjob, foreningsliv og rollemodeller er med til at give et løft til unge, der kommer fra social bela-stede hjem, og bidrage til at bryde den sociale arv.

Vi foreslår derfor helt konkret følgende forebyggende initiativer:

Vi skal have streetwalkere
Ikke sådan nogle fuldtidsprofessionelle socialrådgivere der ikke kender kommunen - men nogen der er fra Albertslund, kender Al-bertslund og vil arbejde for Albertslund. Nogen som har noget på spil. Nogen som kender både lømlerne og ballademagerne - og deres familier. Det behøver slet ikke være fuldtidsansatte, men blot nogen der kan arbejde med at flytte dem væk fra gaden, hjælpe dem ind i fritidsjobs, i klublivet eller foreningslivet.

Vi skal forebygge de udvikler sig fra lømler til ballademagere

Mange af de, der finder vej ud i ballade, starter netop fordi de keder sig og finder uheldigt selskab. Vi har i kommunen et rigt for-eningsliv, der giver mange unge konstruktivt og udviklende indhold i deres liv. Bare ikke de her drenge - mange af dem kender ikke det miljø og familierne har ikke midlerne. Vi tror et stærkt samarbejde mellem streetwalkerne og frivillige foreninger kan forebygge at lømler bliver til ballademagere.

Vi skal hjælpe vores lærere og pædagoger til at håndtere disse unger

Det er en speciel gruppe unge - også på grund af deres etniske baggrund. Hvordan man håndterer disse typer unge har ikke været en fast del af lærer- og pædagoguddannelserne de sidste 50 år. Vi vil gerne have afsat midler til at vores lærere og pædagoger får bedre værktøjer til at håndtere og arbejde med disse unger.

Vi skal også arbejde forebyggende på ungdomsuddannelserne

Man arbejder rigtigt fint med SSP-medarbejdere i vores folkeskoler (SSP står for skole, sociale myndigheder og politi). Problemerne forsvinder dog ikke fordi man afslutter 9. klasse. Arbejdet kunne med fordel udvides til at omfatte ungdomsuddannelserne, som f.eks. gymnasiet.

Og for de som allerede er ude i balladen?

Dem skal der arbejdes særlig målrettet med. Ikke bare ved at sende politiet ud efter dem, men også ved at forsøge at få dem ud af dette miljø. Man har andre steder haft held med særligt fokuserede projekter, hvor eksterne samarbejdspartnere arbejder med at flytte disse unge. Helst ikke ind i fængslet, men til at være konstruktive deltagere i samfundet.


KONTAKT OS

Har debatten om sexisme taget overhånd?