6. august 2020
Billede
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: Nu kan vi måske komme videre

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: Nu kan vi måske komme videre
Debat Albertslund Posten - 28. februar 2020 kl. 06:00
Af Helge Bo Jensen (Enh.), medlem af kommunalbestyrelsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I årtier har Albertslund talt om tosprogsprocenter, altså om andelen af børn med to sprog. Vi er en del, der er ret trætte af det - og måske har svært ved at se, at det skulle være et særligt problem at kunne flere sprog.

Men fordelingen af børn og klasser mellem vores skoler er blevet styret efter dette ene tal - i de sidste mange år ved at flytte børn med behov for basisdansk væk fra det skoledistrikt de bor i. Nu er der håb om, at vi kan komme til at diskutere de reelle sociale problemer og uligheder, der præger vores skoler.

Kommunalbestyrelsen havde sagen på dagsordenen på sidste møde. I høringssvarene fra flere af skolerne samt fra lærerkredsen lød der en opfordring til at man ser på den sociale sammensætning af vores elever på de enkelte skoler. Man finder ikke at tosprogsprocenten alene er særligt meningsfuld eller siger noget videre om skolernes opgaver og udfordringer.

For eksempel skriver man fra Herstedvester Skole:

"I den forbindelse vil skolebestyrelsen på Herstedvester skole opfordre kommunalbestyrelsen til fremadrettet ikke udelukkende at lade tosprogsprocenten være en faktor, når børnene skal fordeles på skolerne. Der er i Albertslund kommune en del socialt udsatte børn og familier - både etniske danske børn og børn med anden etnisk baggrund, og det vil være klogt også at sikre en balanceret fordeling af socialt belastede børn samt de børn, som har brug for basisdansk, mere end man udelukkende bør se på tosprogsprocenten."

Vi er helt enige og derfor stillede vi i Enhedslisten - sammen med SF - dette supplerende forslag til kommunalbestyrelsen:

"Den årlige sag om elev/klassetal belyser fremover den sociale udfordring for de enkelte skoler i form af det sociale indeks (gerne specificeret i elementer der indgår) i de forskellige modeller."

Der skete det glædelige at næsten alle partier stemte for forslaget. Med en enkelt tankevækkende undtagelse.

Socialdemokratiet kunne kun svinge sig op til at undlade at stemme - og borgmesteren slutter debatten af med en sur bemærkning om at de ser frem til at flertallet i KB vil føre beslutningen ud i livet. Det vil vi naturligvis gerne, men vi håber da at Socialdemokratiet også vil være med.

Det kan da ikke passe, at A skal være det sværeste af alle partier at få med, når det drejer sig om sociale forhold?


KONTAKT OS

Sundhedsstyrelsen opfordrer nu til at man bruger mundbind i myldretiden: Synes du det er en god idé?