3. juni 2020
Arkivfoto
Arkivfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: Galgebakkens fornuftige men kostbare renovering

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: Galgebakkens fornuftige men kostbare renovering
Opdateret 31. marts 2020 kl. 10:54
Debat Albertslund Posten - 31. marts 2020 kl. 06:02
Af Ole Binderup, tidligere afdelingsleder i Galgebakken
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Benny Klausen kontaktede mig for at diskutere renoveringsforslaget med mig. Derfor blander jeg mig nu.
Jeg kender Benny fra min tid som afdelingsleder i Galgebakken for ca. 20 år siden. Vi havde et tillidsfuldt forhold til hinanden. I den periode diskuterede vi jævnligt forskellige emner. Jeg fik mange værdifulde oplysninger om Galgebakkens historie, organisering og tekniske opbygning fra Benny, og han lyttede til min viden om bygninger og byggeri, jeg som bygningskonstruktør havde fra ansættelser i arkitektfirma, som byggesagsbehandler i en kommune og fra et par rådgivende ingeniørfirmaer, senest et som havde meget arbejdede for boligselskaber.
Efter tiden i Galgebakken underviste jeg på Byggetekniske Højskole, hvor jeg ofte brugte Galgebakkens konstruktive løsninger som (skræk-) eksempler.

Galgebakkens igangværende projektering til renovering glæder mig. Der tages højde for flere af de problemer, som vi også "sloges med" i min tid. Jeg kunne bl.a. ikke (uden voldsomt store udgifter) finde en løsning på merisolering af facader og sokkel. Nu kan jeg se, at den foreslåede løsning ligner mine tanker, og netop gi'r meget store udgifter.

At bibeholde krybekælderdækket uisoleret undrer mig.
Jeg har læst den igangværende læserbrevsdebat i Albertslund Posten og ser uenighed bl.a. i en tegning fra firma BRUNCH med to alternative løsninger.

Det første alternativ er de projekterendes forslag med uisoleret krybekælderdæk. Der er ikke tegnet eller nævnt gulvvarme, men af debatten fremgår, at boligernes radiatorer skal erstattes af gulvvarme, som indebærer at temperaturen i betondækket bliver noget højere, end med radiatorvarme. Det opvarmede betondæk vil afgive meget varme til krybekælderen.

Det andet alternativ illustrerer Bennys forslag med isolering under krybekælderdækket. På denne løsning er med rødt skrevet, at det giver risiko for (skimmel-) svamp et bestemt sted inde i konstruktionen, hvor temperaturen skulle blive ca. en grad lavere end i det første alternativ. Også med rødt nævnes, at fugtniveauet i krybekælderen vil blive forøget.

Tegningen er formentlig korrekt, men den røde tekst virker tendentiøs og delvis forkert. Specielt med hensyn til risiko for (skimmel-) svamp i konstruktionen. Gulvvarmen i dækket vil naturligvis også hæve temperaturen det påpegede kritiske sted og dermed helt fjerne den øgede risiko for svamp. (Der er nævnt skimmelsvamp i den røde tekst, men der menes formentlig svamp i almindelighed. Skimmelsvamp er en overfladesvamp).

I debatten argumenteres for projektering med den lavere temperatur i konstruktionen, fordi beboerne får mulighed for at lukke for gulvvarmen. Det er urealistisk, da gulvvarme bliver eneste varmekilde.

Hvorfor ikke isolere krybekælderdækket?

Det undrer mig, at en så omfattende, langvarig og delvis usaglig debat har fundet sted. Den kunne afsluttes ved at skaffe et sagligt vurderingsgrundlag.
Selvfølgelig er det besværligt at omprojektere, og det vil medføre en merudgift til selve udførelsen. Med en kold krybekælder kan dog spares lidt dybde og dermed generende gravearbejde til sokkelisolering. Og det skal holdes op mod hele projektets enorme omfang og mod en blivende større varmeregning.


KONTAKT OS

Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?