31. juli 2021
Arkivfoto
Arkivfoto
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: Få vaccineret de 14-15-årige

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: Få vaccineret de 14-15-årige
Debat Albertslund Posten - 24. juni 2021 kl. 05:36
Af Yvonne Monrad Rasmussen. Formand for Kræftens Bekæmpelse i Albertslund. Topperne 5-31

Kære forældre i Albertslund - få HPV-vaccineret jeres 14-15-årige drenge, inden det gratis tilbud udløber.

HPV-vaccination kan beskytte både piger og drenge mod en række alvorlige kræftsygdomme, og derfor vil vi i Albertslund Lokalforening for Kræftens Bekæmpelse gøre opmærksom på et gratis tilbud til drenge. Tilbuddet udløber lige om lidt!

HPV-vaccination er en del af børnevaccinationsprogrammet for piger og drenge, når de fylder 12 år. Tilbuddet til drenge blev indført i 2019, men det gælder kun drenge født efter 1. juli 2007. Derfor er der lavet et midlertidigt tilbud om gratis vaccination for drenge født i 2006 og første halvdel af 2007. Desværre er det langt fra alle 14-15-årige drenge i Albertslund, der har taget imod det - faktisk kun lidt flere end 40 %. Det midlertidige tilbud om gratis vaccine udløber med udgangen af 2021. Man skal have min. 2 stik med ca. 5 mdr. mellemrum. Så 1. juli er sidste chance for at få lavet en aftale med sin læge, hvis man vil have alle stik gratis.

I Kræftens Bekæmpelse har vi stor fokus på, hvordan man kan undgå at få kræft. Og det vil være dybt ulykkeligt, hvis en dreng - alene på grund af manglende viden om tilbuddet -ikke bliver vaccineret, og han så senere i livet får en kræftsygdom, som han kunne have undgået ved at blive HPV-vaccineret. Det er derfor vigtigt for os i Albertslund Lokalforening at gøre opmærksom på tilbuddet, så de, der ønsker det, kan få bestilt tid ved egen læge hurtigst muligt. Lægen kan oplyse mere om, hvilke kræftsygdomme vaccinen beskytter imod.


KONTAKT OS

De olympiske lege i Tokyo er igang. Hvor meget OL-guld regner du med vil blive uddelt til de danske atleter?