17. november 2019
- Jeg mødte blandt andet en kvinde, som havde lært at bygge en hønsegård til sine høns, skriver Rasmus Prehn, som her ses i børnehøjde under sit besøg hos bønderne i Tigray i det nordlige Etiopien. 	                                                                                                                                                                                                                                                                                                                   Fotos: Den danske ambassade i Addis Ababa
gallery icon

Se billedserie

- Jeg mødte blandt andet en kvinde, som havde lært at bygge en hønsegård til sine høns, skriver Rasmus Prehn, som her ses i børnehøjde under sit besøg hos bønderne i Tigray i det nordlige Etiopien. Fotos: Den danske ambassade i Addis Ababa
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Vi skal hjælpe Etiopien på vej mod demokrati

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vi skal hjælpe Etiopien på vej mod demokrati
Debat - 02. september 2019 kl. 12:19
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Af Rasmus Prehn (S) Minister for udviklings- samarbejde

For nylig kom jeg hjem fra Etiopien - min første rejse som minister for udviklingssamarbejde. Etiopien er et relativt stabilt land i en ustabil region. Også derfor var det interessant at besøge landet.

Men frem for alt var det spændende for første gang som minister at opleve Danmarks tilstedeværelse i et land, som modtager dansk udviklingsbistand. Og jeg må sige, at jeg er imponeret over det aftryk, danske bistandskroner sætter i et af verdens fattigste lande.

I løbet af de tre dage, jeg var i landet, besøgte jeg bl.a. forskellige grupper bønder i Tigray-provinsen i den nordlige del af Etiopien. Det var her, hungersnøden ramte, da vi i 1980'erne samlede ind og sang med på »Do they know it's Christmas?« og »We are the World«. Den store hungersnød kostede dengang hele 1,2 mio. mennesker livet, og 400.000 blev drevet på flugt fra Etiopien.

Området er stadig i risiko for tørke - et problem, som klimaforandringerne kun har gjort større. Men takket være opsamling af regnvand og oppumpning af grundvand har området i dag vandingsanlæg, der gør, at bønderne kan komme gennem tørkeperioderne uden lige så store tab af afgrøder som tidligere.

Storstilet program
Projektet med vandingsanlæggene i Tigray er en del af et storstilet nationalt program, der kombinerer både kort- og langsigtede klima- og udviklingsindsatser for sårbare befolkningsgrupper i hele Etiopien. I dag er otte millioner mennesker omfattet af programmet, der blev lanceret af den etiopiske regering i 2005.

Kombinationen betyder, at bønder bliver tilbudt lønnet arbejde i de perioder af året, hvor de risikerer at sulte. Til gengæld skal de udføre arbejde, der gør det område, hvor de bor og dyrker deres jord, mere modstandsdygtig mod klimaforandringer. I Tigray fik bønderne også undervisning i, hvordan de kunne blive bedre bønder og dermed på sigt blive bedre til at brødføde deres egne familier.

Bygger selv hønsegård
Jeg mødte blandt andet en kvinde, som havde lært at bygge en hønsegård til sine høns. Selv noget så simpelt havde haft en enorm betydning for hende og hendes familie. Det betød nemlig, at de æg, som hendes høns lagde, ikke længere lå spredt rundt omkring og gik til spilde - men lå nu i hønsegården, så hun kunne indsamle dem. Og udover at bruge dem i egen husholdning havde hun nu så mange æg, at hun var begyndt at sælge dem på markedet og derved tjene penge til familien. Det var rørende, da hun viste mig sit regnskabshæfte med sirlige kolonner med penge lagt til side til fremtiden.

Jeg hørte flere lignende historier, der alle havde sat gang i en positiv spiral i familierne. For med større indtjening har bønderne fået råd til bedre arbejdsredskaber og bedre såsæd, hvilket igen har betydet, at børnene kan undværes i det daglige arbejde - og derfor kan komme i skole.

Det var virkelig opløftende at besøge bønderne i Tigray, for jeg oplevede et håb, som var blevet tændt hos disse familier. Et håb der betød, at de fik lyst at investere i deres egen fremtid - og dermed skabe et liv i større velstand og med flere muligheder for deres børn. Og hos mig efterlod besøget et håb og en tro på, at det nytter, når vi giver dansk udviklingsbistand.

Det var også opløftende at møde Etiopiens premierminister Abiy Ahmed, der tiltrådte for bare halvandet år siden.

Med sig har Abiy bragt håb om demokrati, fred, forsoning og ligestilling. Som politisk figur er Abiy blevet betegnet som en forener både religiøst og etnisk. Hans far er muslimsk, hans mor er ortodoks kristen, og han selv er protestant. Dermed har han forbindelse til alle de store religioner i Etiopien.

Det var også som forsoner, at Abiy bød tidligere oppositionspolitikere og aktivister i eksil hjem til Etiopien, at han løslod flere tusinde politiske fanger, og at han opblødte den ellers meget restriktive lov om civilsamfundet.

Lige nu venter en mere liberal medielovgivning, og så venter Etiopiens første demokratiske valg, som Abiy har bebudet, at han vil gennemføre i maj 2020.

Det vil være fantastisk for et land som Etiopien, hvis det lykkes at nærme sig et ægte demokrati. Men det er en lang og svær proces, og der er fortsat store udfordringer. Når Abiy som premierminister skruer op for reformer, truer det andre aktører i det politiske system. Politisk modstand, der spreder sig til alle dele af samfundet, vil derfor være en naturlig konsekvens af reformer i et land som Etiopien.

Central spiller
Når Danmark støtter så massivt i Etiopien, skyldes det, at Etiopien er en central spiller i Afrika. Alene størrelsen som det næstmest folkerige land i Afrika giver Etiopien en vis tyngde. Samtidig er hovedstaden Addis Ababa vært for Den Afrikanske Unions hovedsæde.

Med sin stabiliserende politik i et ustabilt område er Etiopien en konstruktiv spiller i en ellers meget ustabil region. Men som andre lande i transition er den positive udvikling i Etiopien også skrøbelig - og kan på længere sigt falde ud til begge sider. Ikke mindst derfor er vi til stede i Etiopien og er herved med til at trække udviklingen i den rigtige retning.