18. oktober 2019
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Valg ført på en løgn

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Valg ført på en løgn
Debat - 03. juni 2019 kl. 11:43
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Af Hans Frederik Brobjerg
Kandidat uden for partierne i Nordsjællands Storkreds

Fortællingen om »klimakrisen« er blot næste kapitel i historiens største fupnummer. Alligevel har den fyldt temmelig meget i valget. Havde man virkelig ønsket det bedste for mennesker og natur, ville diskussionen have set helt anderledes ud. Her drøftes problemet og løsningen.

To modsatrettede grundforestillinger om menneskelig aktivitet møder os. Er den ondskaben selv eller grundlaget for resten af universets eksistens?

Spørg: »Er mennesker dyr? Hvad adskiller dem?« Betragt det helt store billede. Ethvert levevæsen afhænger af sin arvemasse. Skal arten videreføres, må arvemassen ændres, når omgivelserne ændres. Mennesket kan derimod via fornuften og teknologisk fremskridt skabe kunstige levesteder overalt.

Eftersom det blot er et spørgsmål om tid, før så stor en katastrofe indtræffer, at arvemassen tilpasses for langsomt, uddør alt liv før eller siden. Mennesket kan forberede sig på sådanne katastrofer og kan dermed overleve dem alle. Vi kan sågar vælge at tage livet med os på denne uendelige rejse: Således hviler livets skæbne i vore hænder; forgår vi, forgår det.

Derfor må vor magt til at afværge enhver fremtidig katastrofe altid øges. Dette forudsætter en altid mere energitæt infrastrukturplatform. Vind- og solenergi udgør med energitætheder på henholdsvis 1 og 7 W/m2 et voldsomt tilbageskridt fra oliens 30 W/m2. Atomkraftens energitæthed overstiger 60 W/m2, fusionskraftens ligger størrelsesordner derover.

Dermed bliver det klart, at havde man ønsket mennesker og natur det bedste, havde man ført kampagne på at erstatte alle kraftværker med atomkraft og forske intensivt i fusionskraft.