8. marts 2021
Der pløjes stadigvæk, men der er heldigvis stadig flere landmænd, der ser perspektiverne i at lade ploven blive væk fra markerne. 13,5 procent af landbrugsjorden er ikke under plov.                                       Foto: Scanpix
gallery icon

Se billedserie

Der pløjes stadigvæk, men der er heldigvis stadig flere landmænd, der ser perspektiverne i at lade ploven blive væk fra markerne. 13,5 procent af landbrugsjorden er ikke under plov. Foto: Scanpix
Foto: Morten Bank Frederiksen/Henning Bagger/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Væk med ploven fra marken

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Væk med ploven fra marken
Debat - 18. februar 2021 kl. 07:02

Af Knud Anker Iversen, frivillig konsulent, Miljø- og Energicentret, Taastrup

Egentlig er det lidt sært, at bindingen af kulstof i lavbundsjordene fylder så meget, når talen er på landbrugets bidrag til den grønne omstilling. Den store inter- esse hænger givet sammen med, at Danmarks Naturfredningsforening og Landbrug & Fødevarer er i fælles fodslag her og har en forventning om, at 100.000 ha produktionsjord kan tages ud af drift - og at udledningen af flere tusind tons CO2 bringes til ophør. Forudsætningen er, at skatteyderne betaler, og at bønderne er med på det. Flere eksperter er godt nok ikke sikre på, at der er så mange jorder og så stor reel effekt, som de to organisationer forventer. Men historien er da god.

Større perspektiver
Det undrer mig, at en anden metode til at binde CO2 i jorden slet ikke får den samme opmærksomhed, selvom der er langt større perspektiver i den - nemlig Conservation Agriculture (CA). Det er en dyrkningsform, der har tre forudsætninger: Jorden må ikke pløjes, men skal behandles yderst skånsomt, der skal være forskellige afgrøder hvert år, jorden skal altid være dækket, og halmen skal blive på marken (ikke brændes af i et energianlæg).

Sammenholder vi med jorder, der pløjes - uanset om det er konventionelt eller økologisk - er der en række positive effekter. Humuslaget øges, hvor det ellers i stigende grad udpines. Når jorden ikke vendes, undgås det, at CO2 frigives, men tværtimod fastholdes. Behovet for at gøde mindskes, idet planterne fastholder næringsstofferne. Der er en langt større grad af mikroliv under jorden og i jordoverfladen, hvilket giver et meget større insektliv end det, vi ellers ser i pløjet konventionelt såvel som økologisk landbrug. Det gælder f.eks. springhaler, biller og edderkopper. Som følge deraf er der også et langt større fugleliv - f.eks. sanglærker og viber. Der er langt færre eksempler på oversvømmelser, idet jorden - der ikke er så komprimeret - er bedre til at opsuge vandet. Der er mindre grad af jorderosion, idet det konstante plantedække holder på jorden. Endelig skal nævnes, at udledningen af kvælstof og fosfor til vandløb er markant mindre fra CA-landbrug. Den vitale rodzone holder på næringsstofferne.

Sammenholdt med traditionelt økologisk landbrug er der i CA tale om en intensiv udnyttelse af jorden, der kan matche udnyttelsen i konventionelt jordbrug. Altså markant større udbytte pr. hektar end i økolandbrug.

Der er heldigvis stadig flere landmænd, der ser perspektiverne i at lade ploven blive væk fra markerne. Den seneste opgørelse fra Danmarks Statistik i 2018 fastslår, at 13,5 procent af landbrugsjorden ikke er under plov.

Samme restriktioner
Det regenerative landbrug, hvor ploven heller ikke indgår, er underlagt de samme restriktioner. Her er typisk tale om mindre landbrug, der i større omfang inddrager dyrehold, og hvor kompost indgår. Her finder vi flere landmænd, der dyrker økologisk, ligesom vi møder skovlandbrug, hvor frugtproduktion også indgår.

Træerne vokser dog ikke ind i himlen. De større CA-landbrug, hvor græssende dyr ikke indgår, gør brug af såvel kunstgødning som glyphosfat nødvendigt. Udgangspunktet er, at mængden af kunstgødning er lavere end i konventionelt landbrug, og at den øgede mængde bakterier i jorden mere effektivt opfanger og nedbryder giftstofferne i glyphosfaten.

Det springende punkt er dog lagringen af CO2 i jorden. Her er CA klart i spidsen Det samme gælder mindsket udvaskning af næringsstoffer til vandmiljøet, og den betydeligt øgede biodiversitet - herunder regn- orme, insekter og fugle.

Det er kke nogen tilfældighed, at FN's klimapanel og FN's fødevareorganisation FAO anbefaler CA som den mest klimavenlige form for landbrug.

Det er således noget af en gåde, at Landbrug & Fødevarer, Danmarks Naturfredningsforening og Fødevareministeriet ikke i større grad har fokus på, hvordan vi styrker det pløjefrie landbrug i Danmark.

Kilder: www.frdk.dk, FAO, Aarhus Universitet m.fl.

Nu må butikkerne igen åbne dørene op for kunder. Skal du derfor ud og bytte julegaver?