14. november 2019
Omkring hver tredje danske får kræft før, de fylder 75 år, og danskere bliver oftere ramt af cancer end vores medborgere fra andre nordiske lande. Det skal vi gøre noget ved, og her er uligheden en vigtig faktor. Foto: Scanpix
gallery icon

Se billedserie

Omkring hver tredje danske får kræft før, de fylder 75 år, og danskere bliver oftere ramt af cancer end vores medborgere fra andre nordiske lande. Det skal vi gøre noget ved, og her er uligheden en vigtig faktor. Foto: Scanpix
Foto: Jens Bjarke Holst/Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Uligheden skal knækkes

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Uligheden skal knækkes
Debat - 24. oktober 2019 kl. 20:16
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Af Magnus Heunicke (S) Sundheds- og ældreminister

Selvom vi lever i et land, hvor afstandene er små, er der enormt stor forskel i danskernes sundhed. Tager man for eksempel turen fra Gentofte til Slagelse, falder gennemsnitslevealderen næsten fire år. Dit helbred og overlevelsesmuligheder skal selvfølgelig ikke afhænge af, hvor ressourcestærk, du er, størrelsen af din pengepung, eller hvor i landet, du bor.

Når Danmark i denne uge traditionen tro står sammen om at knække cancer, har jeg derfor et særligt fokus på de mennesker, der bedrøveligt nok både har færrest ressourcer og også kæmper med mest sygdom. Der bliver gjort en stor, flot og ihærdig indsats for at samle penge ind til at forske i kræft og til at behandle og støtte de op i mod 300.000 danskere, der lever med en kræftsygdom. Det værdsætter jeg.

Det gør indtryk på mig at læse om en 11-årig pige, som samler penge ind ved at lave armbånd på instagram og sælge pantflasker, fordi hendes mor for tredje gang er blevet ramt af kræft. For som den 11-årige pige siger: »Kræft er noget værre vrøvl... Det er verdens dårligste sygdom«. I 2014 samlede jeg selv ind til Børnecancerfonden, da jeg cyklede med Team Rynkeby fra Næstved til Paris. For det nytter at kæmpe. Hvert eneste bidrag kan gøre en forskel, når canceren rammer. Omkring hver tredje danske får kræft, før de fylder 75 år, og danskere bliver oftere ramt af cancer end vores medborgere fra andre nordiske lande. Det skal vi gøre noget ved, og her er uligheden en vigtigt faktor.

For en rapport fra Kræftens Bekæmpelse viser nemlig, at mennesker med en kort uddannelse, lav indkomst samt mennesker, der bor alene, oftere får kræft. Som sundhedsminister og socialdemokrat er det afgørende for mig, at vi får gjort op med denne uretfærdige ulighed i sundhed. Et godt helbred er den vigtigste forudsætning for, at vi hver især kan leve livet fuldt ud, og betonarbejderen og kassedamen bør have samme muligheder som advokaten og lægen. Også - eller ikke mindst - når alvorlig sygdom rammer.

Ulighed starter tidligt
Uligheden i kræft - og i sundhed generelt -  starter ofte tidligt i livet, hvor faktorer under graviditeten og i den tidlige barndom kan have betydning for sundheden resten af livet.

Ulige sundhed skyldes blandt andet, at særligt ufaglærte og kortuddannede kæmper med større nedslidning på jobbet og dårligere kost- og motionsvaner. Tag for eksempel rygning, som er en af vores allerstørste dræbere og den største enkeltårsag til kræft. Her viser tal fra Statens Institut for Folkesundhed, at der er op mod fem gange så mange 15-årige fra de laveste socialgrupper, der ryger dagligt, sammenlignet med 15-årige fra de højere socialgrupper.

Regeringen og jeg har derfor taget et vigtigt skridt for at sætte ind mod børn og unges rygning med vores oplæg til en handleplan, hvor vi blandt andet lægger op til dyrere cigaretpriser og røgfri skole. Jeg er også glad for, at drenge fra 12-års alderen i lighed med pigerne nu kan blive gratis vaccineret mod HPV, som i værste fald kan udvikle sig til kræft. For det er ulighed mellem de to køn, og det er social ulighed, at forældre til drenge ind til for nylig selv har måttet betale for vaccinen. Selv hvis metalarbejderen og direktøren begge får kræft og kommer til at ligge ved siden af hinanden på hospitalet, er der forskel på deres overlevelsesmuligheder, selvom de har adgang til samme tilbud. For rapporten fra Kræftens Bekæmpelse viser nemlig, at blandt alle kræftpatienter, som fik en diagnose i 2005-2009, var 53 procent af dem med de laveste indkomster i live efter fem år, mens tallet var 69 procent blandt kræftpatienter med de højeste indkomster. Jeg synes, at det er tal, der giver stof til eftertanke, for det kan blandt andet handle om, hvem der har flest kræfter og ressourcer til selv at opsøge de behandlingsmuligheder, der er. Vi skal derfor være bedre til at hjælpe sårbare patienter med at navigere i vores sundhedstilbud og tilbud om rehabilitering. Det er også afgørende for mig, at kvaliteten og niveauet ikke afhænger af, hvilken kommune eller region, man bor i.

På vej mod aftale
Det vil vi have fokus på i vores sundhedspolitik de kommende år. Det bliver et langt sejt træk, for det løses desværre ikke med et quick fix. Samtidig skal vi også huske os selv på, at der er sket store fremskridt i kræftbehandlingen i Danmark de sidste 15 år, selvom vi langt fra er i mål.

Derfor er det også så vigtigt for mig, at denne positive udvikling kommer hver enkelt patient og borger til gode. Høj som lav, rig som fattig.  I et samfund baseret på tillid og sammenhængskraft som det danske, skal alle skal have mulighed for at få samme gode behandling, når helbredet svigter og sygdom rammer. Det vil jeg gøre, hvad jeg kan for at sikre i de kommende år.